Op til weekenden var der kommet et samarbejde op at stå med Zulu Racing, således at de denne weekend skulle dele pittelt, og det var bestemt gavnligt for Palle.
(Foto: Motorsporten.dk)
Den fri træning startede med en lidt beskeden 23. plads, som i tidtagningen blev forbedret et par pladser til en 21. plads.
To placeringer som skuffet Palle en del, men han kunne ikke rigtig få den rette hastighed i raceren.
Men i første heat viste Palle at han nu havde fået styr på både Clio Cup raceren og dens setup, og i et løb der blev startet i det værste regnvejr i Clio Cuppen's korte historie, kørte Palle sig allerede på første omgang op fra 23. til 14. pladsen, og efter anden omgang var han oppe på 10. pladsen.
Og da de 10 omgange på Padborg Park var kørt, så var Palle nået op på 5. pladsen.
Og yderligere en god bedrift var tiden, for det er kørernes hurtigste omgangstid i første heat der afgør startopstillingen til andet heat, og her havde Palle kørt 9. hurtigste tid.
(Foto: Motorsporten.dk)
Andet heat blev afviklet på tør bane, og derfor var bilerne nu igen på rigtige racingslicks, og igen kom Palle godt fra start, og han overhalede den første konkurrent allerede inde det første sving.
Men det kneb for ham at få den rette temperatur på baghjulene, så raceren blev sværere og sværere at styre, hvilket resulterede i en afkørsel i Big Mag svinget, hvor en tur ud på græsset kostede rigtig mange placeringer.
Så slut resultatet på andet heat blev en 17. plads til Palle.
Alligevel ser han tilbage på weekenden med tilfredshed, dels på grund af det gode resultat i første heat, og dels fordi både han selv og Lasse hans mekaniker, denne weekend fik lært en masse af at stå sammen med Zulu Racing teamet, hvor både Jørgen Weinreick og Franky var villige til at øse ud af deres viden, samt give en hjælpende hånd med opsætningen på Clio Cup raceren - dem skylder vi stor tak!
Og hvis det er muligt, så kunne Palle godt tænke sig at dette samarbejde kunne fortsætte fremover.
Og i det interne Zulu/Navntoft mesterskab, der er det nu Palle der med 11 point har 'håneretten' over Bette K der har 7 point, og Palle forventer at beholde denne 'håneret' i lang tid.
Der er nu sommerpause i Clio Cup kalenderen, og den skal bruges på at gå raceren igennem fra A til Z, men dog kun på det mekaniske, for heldigvis slap raceren gennem weekenden helt uden ridser.
God sommer til alle vores samarbejdspartenere, sponsorer samt ikke mindst de øvrige kørere i klassen. Hr. Nielsen
Læs mere om: 20/06/04 - Padborg Park - Clio Cup - DK |