Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup - DK

Jesper Davidsen ny 1'er

Clio Cup - DK 
22/06/04 

Clio Cup- i Fleggaard Clio Cup, men...
Efter løb 7. + 8. på Padborg Park i Fleggaard Clio Cup er undertegnede nu gået i front på point i det samlede regnskab for klassen efter en dramatisk og våd weekend i det sønderjyske.
 

Løb 1 søndag blev kørt på en meget våd bane, hvor hele feltet startede på regndæk. Desværre var løbet endnu en gang præget af lange safety-car perioder pga. afkørsler for enden af banens 680 meter lange langside. Værst gik det ud over Claus Hansen og Kurt Thiim, da Kurt forbremsede sig og ramte Claus' racer hårdt i førerdøren med store materielle og mindre personskader til følge.
Da der var ryddet op efter dem, blev løbet givet frit, men kort efter var der igen safety-car pga. afkørsler, og løbet blev flaget af 2 omgange før tid, så undertegnede måtte køre i mål som vinder bag safety-car'en.

Løb 2 blev kørt på tør asfalt og slicks. Jens Enemark kom igen til at tyvstarte og lagde samtidigt ud i et meget højt tempo, som ingen kunne matche.
Jeg havde på de første 5 - 6 omgange problemer med en giftig, løs bagende, som forhindrede et højt og stabilt tempo. Henrik Larsen var på første omgang endt i sandkassen i sving 5, Big Mag svinget, så der her var gult flag. Jeg kom på 2. omgang ned mod Big Mag og fik en lidt for sen indstyring til svinget og endnu en gang en overstyring, som jeg korrigerede for med ca. en kvart ratomgang, hvorefter speederen igen blev lagt i bund. Den lille fejl gjorde, at Per Poulsen kom helt tæt på mig, skarpt forfulgt af Jakob Kristensen i den gule ZULU-Clio. Da vi havde passeret det gule flag, undrede det mig noget, da de begge dykkede inden om mig hen mod den skarpe venstre, som afslutter Big Mag.
Optog selvfølgelig forfølgelsen af de to, så jeg kunne slå til, når de skulle afvikle deres strafbane, (som jeg på det tidspunkt troede ville være straffen) men straffen kom aldrig, så Jacob Kristensen, der havde overtaget føringen fra Per Poulsen på bremsen for enden af langsiden, blev kåret på podiet som løbets vinder med Poulsen og mig på de næste pladser.

Sidst vi kørte på Padborg Park, blev både Kasper Jensen og jeg selv "fanget" af gult flag i Big Mag svinget under tidtagningen, og straffen faldt straks, så Kasper og jeg startede bagest i løb 1.
Jeg påtalte over for dommerne, at flagposten står alt for langt inde i svinget, er meget svær at se og burde flyttes hen på "spidsen" af Big Mag, så vi ville kunne se den, når vi kommer på det lige stræk mellem chikanen og Big Mag. Det gav de mig ret i, men det ændrede jo intet på dommen. Jeg skulle starte bagest, og derfra gik min weekend i sort!

Ret skal være ret, og reglerne ens for alle, og når dommerne ikke magter deres opgave, må vi hjælpe dem, så jeg besluttede at protestere over dette misforhold. Ved hjælp af min on-board optagelse kunne jeg dokumentere, at overhalingerne havde fundet sted, og man kunne samtidigt se, hvor "slem" min udskridning havde været.
Dommerne gav mig ret, men det for dem pinlige var, at de rent faktisk HAVDE fået en indberetning fra flagposten i sving 5 om episoden!
Hvorfor gjorde de så intet?
Hvorfor skulle jeg gøres til bussemand?
Uden min protest var der aldrig blevet uddelt straffe, og de må jo ha' tænkt:
"Nå, men hvis ingen siger noget om det, gør vi ikke noget ved det!" Jeg må bede Jacob Kristensen, som jeg allerede lørdag efter tidtagningen personligt roste for hans flotte startplacering til løb 1 om at rette sin harme og skuffelse mod de dommere, som undlod at gøre det, de skal!"

Vi kører i Fleggaard Clio Cup om tusindedele sekunder, og alle samler på points. Mange af kørerne er ex-DTC kørere eller har på anden måde stor erfaring, også i reglementer, og jeg tvivler ikke et øjeblik på, at de ville have gjort det samme, som jeg. Hvis man den ene weekend bliver straffet for en forseelse og den næste slipper, er konkurrencen forvredet i en sådan grad, at man lige så godt kan stoppe, og det må man kunne forvente, at dommerne forhindrer.

Fakta iflg. DASU: Overhaling i gul flagzone straffes med Stop-and-Go eller hårdere. På Padborg Park er Stop-and-Go pga. pitforholdene ikke mulig, hvorfor den enkelte kørers totaltid for heatet i stedet tillægges 20 sekunder som straf.

Go' sommer til alle inkl. Jacob Kristensen og Per Poulsen, som jeg har stor sympati og respekt for som konkurrenter i Clio Cuppen. Jeg håber meget, at dommerne dømmer korrekt i efterårssæsonen, så konkurrencevilkårene bliver lige, og vi som kørere dermed kan slippe for unødvendige og urimelige person-konflikter!

Jesper H. Davidsen
Start # 8 i Clio Cup


Læs mere om:
  • 20/06/04 - Padborg Park - Clio Cup - DK
  •