Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup - DK

Kurt Thiim også med

Clio Cup - DK 
17/06/04 

Clio Cup- i Fleggaard Renault Clio Cup
Det danske DTC-es er her der og alle vegne.
Der er de chauffører i Danish Touringcar Championship, som koncentrerer sig om deres DTC-racer og har fokus på årets otte DTC-afdelinger. Men der er også de chauffører, som kører race ved hver eneste given lejlighed, også selv om det betyder, at de må gå fra biltype til biltype og fra klasse til klasse.
 

Én af de kørere, som hører til den sidste kategori, er Kurt Thiim, Luxembourg. For små to uger siden deltog han med sin grå/orange Renault Megane II Sports Hatch ved tredje afdeling af Danish Touringcar Championship på FDM Jyllands-Ringen. I sidste weekend drejede det sig om det klassiske 24-timers løb på Nürburgring, hvor Dansky styrede en potent Porsche 996 GT3 Cup-racer sammen med tre tyske makkere.

Nu gælder det så midsommerweekenden, og her er Kurt Thiim også i aktion. Det sker nemlig på Padborg Park, hvor han har skal køre den tredje biltype på lige så mange weekender. Den populære DTC-kører har nemlig taget imod Fleggaard-teamets invitation til at køre den ene af teamets to gæstebiler i Fleggaard Renault Clio Cuppen, som ved Padborg Prix afvikler den fjerde af årets otte afdelinger.


Kurt Thiim skal i weekenden styre denne bil i Fleggaard Renault Clio Cup.
(Foto: Birger Vilén)

Kurt Thiim kommer i weekenden til at danne team sammen med den kendte håndboldspiller Lars Christiansen, som også prøver kræfter med den nye spændende racerklasse. Men hvor det for landsholdsspilleren er helt nyt at skulle kæmpe mod konkurrenterne med et rat mellem hænderne, så er Kurt Thiim én af landets mest erfarne og populære racerkørere, og han bliver dermed en rigtig god målestok for de hen ved 25 faste kørere, som deltager i Fleggaard Renault Clio Cup.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • 20/06/04 - Padborg Park - Clio Cup - DK
  •