Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Clio Cup - DK

God weekend for Hansen Racing

Clio Cup - DK 
16/06/04 

Clio Cup- på Jyllands-Ringen
En ok træning på nedslidte dæk resulterede dog "kun" i en 14. plads for Claus Hansen, men vi håbede at nye dæk og et let ændret dæktryk, burde gøre tiderne meget bedre til tidtagningen.
 

Det er en meget konkurrence dygtig klasse, måske det tætteste der nogensinde er set i dansk banesport. Det nogen rigtigt dygtige kørere man er oppe imod, så der bliver byttet noget rundt på navnene i toppen og bunden. Der er vel 15 kørere der har potentiale til at komme på podiet hver gang, men der er som bekendt kun plads til tre.

Tidtagningen var et lettere trafikkaos i den sidste halvdel for mit vedkommende, og selvfølgeligt lige da dækkene bed bedst.

Da der manglede 1 min., og jeg kørte ud på sidste omgang skulle den bare have goddaw. Dækkene fungerede rigtigt godt, og jeg gik til stålet. Desværre havde en konkurrent ikke set mig da jeg ville forbi, og min mulighed for en bedre tid røg i vasken.

Jeg var lidt forundret over at det var min næstsidste omgang der blev den bedste og som rakte til en 5. plads, da jeg låste hjulene forenden af publikumslangsiden og slet ikke ramte apex. Derefter var jeg overaggressiv i indgangen til Hesteskoen, så jeg var oppe på to hjul. Det har kostet nogle 1/10 dele begge fejl.


(Foto: Hansen Racing)

Efterfølgende fik vi rullet bilen på "Nokken", og den viste desværre 10 hk for lidt i forhold til en enkelt konkurrent, som havde markant flere end os andre. Det er noget vi bliver nød til at gøre noget ved, for så er bilerne ikke længere ens, som det er meningen.

Prefinale:
Jeg får en fin start, og trækker op på siden af Per Poulsen på 4. pladsen. Vi lægger os helt tæt op af hinanden ned til T1, og vi får begge klappet et spejl rundt, så det var ubrugeligt resten af løbet. Der af ingen af os der vil give os, og vi ligger side om side helt hen til enden af publikumslangsiden, hvor Per må lade sig falde bagved, og nu bliver angrebet kortvarigt af Klaus Ellmies, kan jeg se i bakspejlet.

Da vi er nået til udgangen på opløbsvinget, er Per rykket op til mig igen, og fylder Per alle spejle. Pga bumpet over curben i udgangen af svinget, får jeg lavet en "cut-off" med gearstangen, og motoren mister moment kortvarigt, og Per stryger indenom forenden af langsiden. Så går den vilde jagt ind på svenske Patrik Erntsson for os begge. Over de næste 5-6 omgange trækker Per forbi Patrik, og jeg når meget tæt på Patrik, men alligevel ikke nok til at sætte et angreb ind på ham.

Per Poulsen og Henrik Larsen dyster voldsomt og over de sidste 5 omgange (men yderst fair!) om 1. pladsen, og deres kamp får ind imellem Patrik og jeg selv til måske at kunne lave angreb på den foran. Det var godt nok race der ville noget, og så uden én eneste berøring. Jeg kommer i mål på en fuldt tilfredsstillende 4. plads, med de forreste fire kørere inden for 1,8 sek. Tættere bliver det vist ikke.

I Parc Fermé finder vi hurtig et bedrøvet Auto-Mester team. Henrik Larsen er blevet sendt ud på de forkerte fordæk, som er mærkede. Han blev diskvalificeret, og jeg fik noget ufortjent tildelt 3. pladsen, pokal og blomster. Det er ikke lige min måde at samle pokaler på, så jeg har stadig den første rigtige til gode.
Synd for lille-Larsen, der virker som forfulgt af uheld.

Finalen:
Med TV2 ZULU live, og masser af publikum, skulle den bare have gas. Jeg havde udset mig en podieplads, og håbede vi havde ramt det helt rigtige dæktryk til alle 10 omgange.

Forinden havde jeg talt med Jens Enemark, som skulle starte nr. 7, lige bagved mig på 5. start plads. "Nu kører du ordentligt Jens".
Jens: "Ja-ja, jeg har ikke lavet buler i de andre løb, så bare rolig".

Starten går, og jeg kører helt op bagved Per Poulsen på 3. pladsen. Vi nærmer os T1, og jeg bremser for "køen" foran. Jeg ser godt Jens Enemark er tæt på mig bagved, men igen alt for langt fra at have nogen chance til et seriøst angreb, da der simpelthen ikke er plads for min og andre biler indvendigt. KNALD - så fik jeg alligevel besøg af Clio Cup-førende Enemark, og jeg nåede lige at få et kort flashback til Saxo Cup løb i samme sving for et par år tilbage, hvor min bil endte med at blive "jævnet med jorden". Jeg blev som sagt ramt meget hårdt, indtil han endte med at "holde" inde i siden på mig lige foran baghjulet, med et 20 cm hul og masser af arbejde til følge. For det ikke skal være løgn, blev jeg kastet så hårdt mod højre, at det får den effekt at en uforskyldt Kent Bo Lauridsen også bliver ramt, og snurrer rundt.

Pga dette er der også et 20 cm hul i højre side foran baghjulet, men hvad værre var, så havde min bil fået et slag på baghjulet, så den var meget understyrende og dårlig til at dreje i venstresvingene end den plejer. Da de fleste og vigtigste sving går til venstre på Jyllands-Ringen er det ikke ligefrem nogen fordel. Efterfølgende kunne min far konstatere at den var slået skæv. Det kunne selvfølgeligt nemt have resulteret i en smadret bagbro så den slet ikke kunne køre, så det var billigt sluppet efter omstændighederne.

Jeg kaster et blik i bakspejlet efter jeg er kommet ud af svinget, og når lige at se Enemark og en bil mere gå på tværs af banen. Jeg var jo ret langt nede i fart efter jeg blev kastet lidt rundt, så jeg forventede at der ville komme nogle Clio'er forbi, men der var ingen tæt på at overhale mig. Kort tid efter kommer der safetycar periode. Det var meget rart for mig, for de forreste fire biler var kommet lidt langt væk pga sammenstødet.

Efter nogle omgange bliver løbet givet frit igen, og jeg ligger i haserne på Jesper Davidsen, som igen snapper Per Poulsen bag i. 2'eren Patrik Erntsson og førende Kasper Jensen har lidt mere overskud end og andre, så de bliver svære at gøre noget ved, selv for Per Poulsen på 3. pladsen.
Efter 1½ omgang blev løbet igen neutraliseret med endnu en safetycar, og efter yderligere et par omgange, blev løbet givet frit til en sprint på de sidste 4 omgange. Jeg sov lidt i timen da starten gik igen og kom ikke med. Jeg nåede netop at hente Jesper Davidsen, da løbet blev flaget af.

Dagens præstation, må være lille-Larsens opkørsel fra 28. til 7. pladsen.

Jeg er godt tilfreds med weekendens pointhøst, og jeg ser frem til løbet på Padborg Park den 19. -20. juni, hvor Fleggard Clio Cup er trækplasteret, da ikke DTC er til stede.

#27 BP Oil Fleggaard Clio Cup
Claus Hansen


Læs mere om:
  • 06/06/04 - Jyllandsringen - Clio Cup - DK
  •