Danish Touringcar Challenge 09/06/04
|
|
For første gang nogensinde topper to teamkammerater pointtabellen Toyota-duoen Henrik Lundgaard, Hedensted, og Jens Edman, Sverige, skrev sig søndag eftermiddag ind i rekordbøgerne for Danish Touringcar Championship. |
Ikke fordi de i finalen kom i mål efter den populære vinder, Jason Watt, Herlev. Grunden var en hel anden.
Ved at besætte andenpladsen i både pre-finalen og i finalen lykkedes det nemlig Henrik Lundgaard at udbygge sin føring i årets kørermesterskab, som han nu fører med 94 points. Han har dermed 21 points forspring til teamkammeraten Jens Edman, der med 73 points deler andenpladsen i mesterskabet med Martin Jensen, Albertslund. Dermed er det duoen fra Toyota Castrol Racing, som topper pointtabellen, og det er ikke sket tidligere i Danish Touringcar Championship, at to kørere fra samme team har ligget på første- og andenpladsen i pointtabellen.
Toyota-teamets svenske kører var helt suveræn i Super Pole, men glæden over den hurtige omgang og dermed pole-position i pre-finalen blev hurtigt vendt til ærgrelse, da det ved en efterfølgende kontrol viste sig, at bilens frihøjde var for lav.
"Bilens frihøjde var kontrolleret to gange i løbet af weekenden, så derfor blev vi noget overraskede, da vi fik meldingen fra teknisk kontrol," siger teamchef René Mouritsen.
"Det viste sig, at vi havde et lille område på forreste kofanger, som af en eller anden grund har forrykket sig nogle få millimeter, og dermed var for tæt ved vejen. Skuffelsen over dette blev dog hurtigt vendt til begejstring, da det senere på dagen lykkedes for os at udbygge vores føring i mesterskabet." Læs mere om: 06/06/04 - Jyllandsringen - DTC weekend |