Dobbeltuheld for Schröter |
Danish Touringcar Challenge 09/06/04
|
|
Volkswagen-køreren nåede at sætte gode tider, inden han udgik For Michael Schröter, Grindsted, blev weekendens Juniløb på FDM Jyllands-Ringen en dobbelt nulscore. Hverken i pre-finalen eller finalen blev det til points for feltets enlige Volkswagen-kører, som sluttede pre-finalen på en attendeplads og måtte udgå af finalen. |
|
"I prefinalen sætter bilen sig fast i andet gear i starten, så da jeg endelig får bilen til at skifte gear igen, er feltet kørt," forklarer Michael Schröter.
Den tidligere DTC-bronzevinder var dog ganske godt tilfreds med de omgangstider, som han blev noteret for i pre-finalen, og til finalen valgte Team Volkswagen Castrol at satse på en anden opsætning.
"Vi vælger at lave de bageste støddæmperne en anelse hårdere, men det bevirker bare, at bilen begynder at hoppe helt vildt i hvert sving, og på syvende omgang knækker min trækaksel så," slutter Michael Schröter. Læs mere om: 06/06/04 - Jyllandsringen - DTC weekend |
|
| |