Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

God og skidt weekend for K-motorsport

Danish
Touringcar
Challenge 

08/06/04 

Det var en blandet fornøjelse for K-motorsport i weekenden på Jyllands-Ringen. En ellers vellykket test havde sat forhåbningerne op.
 

Forud for weekends afdeling af DTC mesterskabet, havde K-motorsport lavet test. En test med masser af kilometer, prøvestarter osv. Bl.a. skulle nogle nye trækaksler vise deres værd. Der var også masser af fart i bilerne. Og det gik da også fint, og så var man klar til DTC afdelingen i weekenden. Træningen forud for tidtagning og Super pole forløb også næsten planmæssigt. Philip Andersen kom med i Super pole mens Tom Pedersen befandt lidt længere nede. Desværre for Philip Andersen lavede han en kørerfejl og kom ud i det beskidte spor og tabte tid. Det lykkedes ikke at indhente den tabte tid igen. Det betød at Philip Andersen skulle starte som nr. 11 eftersom Jens Edman i Toyota fik annulleret sin tid pga. for lav ridehøjde målt i den tekniske kontrol.


Philip Andersen under træningen
(Foto: Motorsporten.dk)

Men så startede uheldene. Da præfinalen skulle starte blev Philip Andersen holdende, mens feltet kom godt af sted. Mareridtet var vendt tilbage - en knækket trækaksel var årsagen. Men mekanikerne tog fat igen, og fik skiftet den så bilen var klar til hovedløbet. Igen blev Philip Andersen desværre holdende. Igen var der smuttet en trækaksel og så var den weekend slut for Philip Andersen.

Tom Pedersen derimod klarede sig godt. Som debutant i klassen er det nogle hårde drenge at være op imod. Tom Pedersen duellerede i begge afdelinger bl.a. tæt med den anden sønderjyde i feltet, Kurt Thiim, men desværre for Tom Pedersen var det om sekundære placeringer. Tom Pedersen blev nr. 11 i præfinalen og nr. 9 i hovedløbet. Det var glædeligt for både K-motorsport og især Tom Pedersen. Omstillingen fra Formel Renault har været sværere end antaget, men nu begynder Tom Pedersen at vænne sig til tempoet og den tætte kørsel. Tiderne er væsentligt tættere generelt i DTC end de måske er i Tom Pedersens tidligere klasse. Bilen skal køres meget anderledes, men fremskridtene kommer hele tiden, og nu kom så en placering i top 10 i finalen, så det går den rigtige vej.


Tom Pedersen undervejs i hovedløbet på Jyllandsringen
(Foto: Motorsporten.dk)

K-motorsport har fået nye trækaksler forud for denne DTC afd. De var blevet testet og godkendt. Fredag før DTC weekenden kom så endnu en ny sending trækaksler i endnu en ny udgave. De skal testes ved en kommende test på Knutstorp i Sverige hvor K-motorsport vil teste forud for en foreløbig planlagt deltagelse i et STCC løb på Falkenberg banen. Der vil man bl.a. prøve de nye trækaksler og så i øvrigt sammenligne sig med det svenske Honda team i STCC. Og så er det selvfølgelig også forberedelse for den kommende DTC afdeling der køres på Knutstorp d. 17. - 18. juli.

Motorerne er sendt til Italien til renovering og opgradering, mens man hjemme i Danmark er ved at klargøre bilerne til test, forventet STCC løb og især den kommende afdeling i DTC mesterskabet, hvor man håber på at trækakslerne kan holde. Bilerne har farten og nu er målet så at komme i den gode del af pointtabellen.

Dons

Læs mere om:
  • 06/06/04 - Jyllandsringen - DTC weekend
  •