De første tegn på at det nok ikke blev endnu en succes weekend for Team VM Zinc Umicore kom allerede i lørdagens fri træning.
Godt nok kørte David Falch næsthurtigste tid, men Klaus Verner og Lars Vendelbo var tilbage på henholdsvis 6. og 7. pladserne.
Til de første tidtagning vendte bøtten dog lidt rundt, og her var Vendelbo hurtigste Team VM Zinc Umicore kører på en 3. plads, Falch og Verner placerede sig på 5. og 9. pladserne.
I den anden tidtagning var der igen rykket rundt på de interne placeringer, her var Verner hurtigste Team VM Zinc Umicore kører på 4. pladsen og Vendelbo på 7. pladsen.
David Falch kom ikke med i denne tidtagning, da et af hans motors plejllejer havde sagt stop.
David Falch. (Foto: Motorsporten.dk)
Da også det første af weekendens to heats skulle køres sent lørdag eftermiddag, så var der ikke mulighed for at få Falch's racer klar i tide.
Men med stor offervilje fra en af konkurrenterne - Jesper Sally - der stillede motoren fra hans racer til rådighed, så kunne den nå at blive klar til søndagens løb.
Derfor var Verner og Vendelbo ene om at forsvarer Team VM Zinc Umicore's ære i første heat. Og selv om de to kørere her kæmpede det bedste de havde lært, så var det tydeligt at der denne weekend manglede det sidste i at racerne var lige så hurtige som de plejer at være, men på trods af dette lykkedes det for Vendelbo og Verner at slutte på henholdsvis 5. og 6. pladserne i løbet.
Til søndagens løb var alle tre kørere med igen, og her kunne Verner kører sig til en flot 4. plads, og Vendelbo sluttede på 6. pladsen.
Klaus Verner. (Foto: Motorsporten.dk)
For Falch blev dette løb et mareridt, han skulle starte bagerst, da han ikke havde deltaget i tidtagningen, og mens han arbejde sig op gennem feltet, så havde han lagt an til en overhaling for enden af langsiden i kampen om 11. pladsen, men tilsyneladende havde konkurrenten ikke set ham, og trak lige ind foran Falch, der måtte bremse hårdt op for at undgå en voldsom kollision, men under denne nedbremsning rammer han konkurrenten let så denne spinder rundt, og det takserer dommerne som en 'grov forseelse' på grund af Falch rygende dæk, og han bliver udelukket fra heatet!
Efter løbet udtalte David Falch:
"Det har været en mærkelig weekend, hvor banen var meget skiftende. I den fri træning begyndte min racer at tabe kraft, så for at skåne motoren mest muligt, så satte vi nye dæk på til første tidtagning og kørte kun få omgange, men det rakte altså ikke denne gang. Men med stor hjælp fra Jesper Sally der lånte mig sin motor, og fra Klaus Verner der lånte os sit værksted 'Autoforum i Silkeborg', så kunne vi nå at få raceren klar til søndagens løb - så en stor tak til dem og til mine mekanikere der igen kom på 'overarbejde'. At weekenden så oven i købet slutter med at jeg bliver udelukket for at undgå et stort sammenstød på grund af en konkurrent der tilsyneladende ikke bruger spejlene, det er yderst skuffende for os alle. Jeg syntes at det er en meget streng dom."
"Vore motorere manglede denne weekend kraft, men jeg fik da det optimale ud af det, betingelserne taget i betragtning. Det er muligt at vores motorproblem er 'følgeskader' fra vores problemer på Ring Djursland sidste weekend." - udtaler Klaus Verner der som den bedste Team VM Zinc Umicore kører denne weekend scorede 36 point til mesterskabet.
Lars Vendelbo scorede 34 point, hvorimod det ikke blev til point til David Falch denne weekend.
I mesterskabet for Yokohama Cup racere mellem 1601 og 2000 cc3 er stillingen nu den at Klaus Verner er på 1. pladsen med 184 point.
David Falch er på 3. pladsen med 148 point og Lars Vendelbo ligger på 4. pladsen med 134 point.
Lars Vendelbo teamchef i Team VM Zinc Umicore, der af kollegaerne i teamet denne weekend er blevet udråbt til sportsdirektør opsummerer weekenden således:
"Det var en skidt weekend - det her er ikke bare for sjov'. Vi får meget travlt de næste par uger med at gøre bilerne helt klar til løbet på Padborg Park den 19. og 20. juni, hvor vi skal køre de to næste afdelinger af mesterskabet. Klaus Verner's motor er nu sendt over til Peugeot Sport Engineering i Slangerup, hvor den vil blive renoveret. Herudover sætter vi en helt ny motor i David Falch's racer. Hvad angår min egen indsat denne weekend, så er det vist min egen skyld at det ikke gik bedre, for i den ene af starterne missede jeg et gearskifte, så jeg i stedet for at sætte den i andet gear ramte fjerde gear, og så røg jeg helt tilbage på 12. pladsen, og derfra er det svært igen at kæmpe sig op gennem feltet."
Lars Vendelbo. (Foto: Motorsporten.dk)
Som en afsluttende bemærkning kommer det fra Klaus Verner:
Vi har igen fået armene ned til kroppen, men vi kommer tilbage igen. Vi har fået os et nyt motto: VI GIR' DEM BAGHJUL." - og han tilføjer med et smil - "men i første omgang skriver vi det nok kun med små bogstaver." Hr. Nielsen
Læs mere om: 06/06/04 - Jyllandsringen - Yokohama Cup - DASU mesterskab |