Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Lundgaard og Edman fik buksevand

Danish
Touringcar
Challenge 

07/06/04 

Efter endnu en vellykket DTC-løbsweekend for Toyota Castrol Racing måtte teamets to kørere Henrik Lundgaard og Jens Edman i bogstaveligste forstand en tur i baljen som en kæmpe "hyldest" fra alle teamkollegerne for en fantastisk indsats i både pre-finalen og finalen.
 

Ved at besætte andenpladsen i både pre-finalen og i finalen i forbindelse med juni-løbet på JyllandsRingen, lykkedes det for Toyota-køreren Henrik Lundgaard at udbygge sin føring i årets DTC-mesterskab, og han fører nu mesterskabet med 94 point. På en delt andenplads i mesterskabet finder vi Toyotas anden kører Jens Edman, der med 73 point endnu engang avancerede i den samlede stilling. Jens Edman deler andenpladsen i mesterskabet med Peugeots kører Martin Jensen.


(Foto: Toyota Danmark A/S)

I team-mesterskabet fører Toyota Castrol Racing med 169 point foran Peugeot Motorsport med 109 point og med Team Essex Invest på tredjepladsen med 108 point.

Jens Edman var helt suveræn i super-polen, men glæden over den hurtige omgang og dermed pole-position i pre-finalen blev hurtigt vendt til ærgrelse, da det ved en efterfølgende kontrol viste sig, at bilens frihøjde var for lav. "Bilens frihøjde var kontrolleret to gange i løbet af weekenden, så derfor blev vi noget overraskede, da vi fik meldingen fra teknisk kontrol. Det viste sig, at vi havde et lille område på forreste kofanger, som af en eller anden grund har forrykket sig nogle få millimeter, og dermed var for tæt ved vejen. Skuffelsen over dette blev dog hurtigt vendt til begejstring, da det senere på dagen lykkedes for os at udbygge vores føring i mesterskabet" fortæller René Mouritsen fra Toyota Danmark A/S.


(Foto: Toyota Danmark A/S)

Næste gang Toyota Castrol Racing og resten af DTC-feltet skal i aktion bliver på Ring Knutstorp i Sverige, hvor fjerde afdeling af DTC-mesterskabet køres den 17. og 18. juli 2004.

Toyota Danmark A/S


Læs mere om:
  • 06/06/04 - Jyllandsringen - DTC weekend
  •