Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Den Blå Avis MC 600 Challenge

Ny episode af Philip-Tirsgaard duellen i MC600

MC600
Challenge 

06/06/04 

Over 15 omgange kæmpede de to Suzuki-kørere om sejren på Jyllands-Ringen
Det store publikum på FDM Jyllands-Ringen blev sent søndag eftermiddag vidne til endnu en episode i den spændende duel mellem Kim Philip, Blommenslyst, og Steven Tirsgaard, Give, i Den Blå Avis MC600 Challenge.
 

Ligesom det havde været tilfældet i lørdagens pre-finale, var det de to Suzuki-kørere, som dominerede begivenhederne i toppen af feltet. Gang på gang byttede de placeringer, og selv om det var unge Steven Tirsgaard, som blev noteret for hurtigste baneomgang i Juniløbet, så havde Kim Philip på en eller anden måde det marginale overtag, som skulle til. Således var det da også den forsvarende mester i klassen, som kunne vinde den afsluttende accelerationsduel mod det ternede flag med en så lille margen som 45 tusindedele af et sekund!

Midtfyns MC Team besatte de to efterfølgende pladser, og mens Søren Hole, Kalundborg, sluttede meget tæt efter vinderduoen, så kørte teamkammeraten Søren Lauridsen, Værlæse, sig støt og roligt op gennem rækkerne og scorede sin anden fjerdeplads i lige så mange afdelinger af Den Blå Avis MC600 Challenge. En anden kører, som leverede avancementer en masse, var SuperBike-koryfæet René Prang, Kjellerup, som havde sin første start på én af de mindre 600 cm3-motorcykler, som anvendes i serien. Fra en startplacering som nummer 13 arbejdede han sig op på en sjetteplads, hvilket er det hidtil bedste resultat for én af WildCard-kørerne i serien.

Drama var der også i søndagens finale i Den Blå Avis MC600 Challenge, da det midtvejs i løbet gik galt i kampen om ottendepladsen, som stod mellem Christian Bach, København, og Erik Thomsen, Grenå. De to kørere kolliderede i Ford-kurven, hvilket gav dem god lejlighed til at diskutere skyldsspørgsmålet i den sag.


Steven Tirsgaard (31) og Kim Philip (1) kæmpede i front af feltet om sejren i Den Blå Avis MC600 Challenge
(Foto: Birger Vilen)

Kørerne i Den Blå Avis MC600 Challenge holder nu en velfortjent sommerferie efter fem uger med fire afdelinger. Først om to måneder skal der atter kæmpes i motorcykelsportens hurtigste danske klasse, hvilket sker ved Sparekassen Kronjyllands Jubilæumsløb på Ring Djursland.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • 06/06/04 - Jyllandsringen - MC600 Challenge
  •