Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTM

Klemt tommelfinger kostede Tom K point i DTM

DTM 
06/06/04 

DTMFor andet løb i træk måtte Tom Kristensen se sine chancer for point i DTM-serien fordufte på grund af en af Stop & Go-straf. I seneste løb var det en diskutabel påkørsel af team-kollegaen Martin Tomzcyk, der kostede dyrt, men i weekendens løb på Lausitzring var årsagen endnu mere særpræget.
 

"Jeg holder på gridden før start, da bilen bliver sænket ned. En mekaniker får sin tommelfinger i klemme og skriger som en stukket tysk gris. Bilen bliver derfor hævet igen, og i det samme overskrider vi den tidsfrist på tre minutter, inden for hvilken bilen skal være sænket. Både mekanikerens finger og samvittighed var knust, men i det mindste var vi ikke på tale til at vinde løbet, så skidt med pointene. Vi må arbejde videre, så vi mod slutningen af sæsonen kan tale med om en sejr. Det har hele tiden været mit mål for mit debutår, og som tingene forløber lige nu, ser det fornuftigt ud - jeg lærer i hvert fald noget hele tiden," siger Tom Kristensen.

En af de ting, weekenden lærte danskeren, er, at selv ikke den grundigste planlægning kan forhindre sort uheld. I den afgørende kvalifikation regnede det heftigt, men banen tørrede langsomt op, hvorfor de bedste tider blev sat til sidst. Da Tom K skulle sætte sin tid, kørte han som mange andre af banen, og da han omgangen efter endelig havde den rigtige fart i bilen, blev hans tid annulleret, fordi der på samme omgang var gult flag for en anden kører, der var stået af.

"Jeg kunne ellers på computer-udskrifterne bevise, at jeg havde sagtnet farten i det pågældende sving, men DTM-dommerne er rimeligt strikse. Jeg røg derfor ned som nummer 18, så en podie-plads var under alle omstændigheder utopisk i løbet. Jeg må dog have gjort mig fortjent til lidt held i de kommende runder," mener Kristensen.


Heldet har ikke ligefrem været med Tom Kristensen de sidste par løb
(Foto: Audi Sport Press)

At den fem-dobbelte Le Mans-vinder havde fart i sin Audi, viste stillingen efter første pitstop-runde. Her var Kristensen avanceret til en ottendeplads, men med et ekstra pitstop som følge af Stop & Go-straffen måtte han til sidst tage til takke med en placering som nummer 11. Vinder af løbet blev englænderen Gary Paffett i Mercedes, efterfulgt af mesterskabets førende kørere, Mattias Ekström (Audi) og Christijan Albers (Mercedes).

Læs mere:
Lausitzring - Løbet

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • 06/06/04 - Lausitzring - DTM
  •