Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Philip Andersen er klar igen

Danish
Touringcar
Challenge 

02/06/04 

Ved det seneste DTC løb som fandt sted på Padborg Park, var Philip Andersen lidt uheldig, men det er nu glemt og Philip er klar til en ny tørn.
 

Philip Andersen var lidt uheldig på Padborg Park da DTC feltet sidste gang var i aktion. En degradering af startplaceringen og en knækket trækaksel satte den hurtige kører ud af spillet. Det er nu glemt og Philip er klar til en ny weekend sammen med DTC feltet.


Philip Andersen er klar
(Foto: Motorsporten.dk)

Siden det seneste DTC løb er teamets biler blev gennemgået. Der er fundet forbedringer i bilen, og ved den seneste test netop på JyllandsRingen hvor der skal køres i den kommende weekend, blev disse forbedringer testet med gode resultater. Philip Andersen fik kørt små 90 omgange og var yderst tilfreds med resultaterne af testen. Der blev sat flere gode tider, men ikke mindre vigtigt var at de forbedringer man i teamet har fundet frem til på bilerne virker. Udover forbedringerne har teamet også indkøbt nye trækaksler til bilerne. Det var netop en trækaksel der satte Philip Andersen ud af spillet.

Philip Andersen pointerer dog at selv om at der er fundet en del forbedringer ved bilen, så stopper det ikke af den grund. Han begrunder det med at, nu er varmen ved at komme til landet, og det betyder højere asfalttemperaturer. Det betyder også at der er andre og nye forhold der gør sig gældende når bilens opsætning skal laves. Philip nævner i den forbindelse at man jo i år kører på større dæk end tidligere.

Optimismen er intakt efter den seneste test. Philip Andersen siger at målet i første omgang er en god placering i Superpolen, og så må man tage resten derfra. Teamet beviste på Padborg Park at farten er der, ligesom den seneste test har bekræftet det yderligere overfor teamet. Og med nye trækaksler som er kraftigere end de hidtil anvendte, er der faktisk begrundet håb om at holdbarheden nu også er der. De større dæk har været skyld i at flere trækaksler er knækket, ikke kun hos K-Motorsport som Philip Andersen kører for, men også hos andre teams har man mødt problemet. K-Motorsport har nu fået fat i nye og kraftigere trækaksler som skal holde til den større belastning.


Philip Andersen i aktion på Padborg Park
(Foto: Motorsporten.dk)

Philip Andersen oplyser at udover den netop overståede test, så skal der efter løbet på JyllandsRingen i weekenden, testes yderligere for at finde endnu flere forbedringer. Han fornemmer helt klart at den retning som udviklingen har taget, går i den rigtige retning og det skal kommende tests bevise. Og så er Philip Andersen klar til at duellere med konkurrenterne igen.

Dons

Læs mere om:
  • 06/06/04 - Jyllandsringen - DTC weekend
  •