Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon Car

Clio Cup Light

Special Saloon 
03/06/04 

-løbsrapport fra 3. og 4. afdeling på Ring Djursland
Hvis ikke det var for Danny Rasmussen og hans potente BMW M3, var Special Saloon-klassen blevet et opgør mellem Clio Cup'ens Bjørn Smedegaard Laursen og Henrik Larsen. Yderligere et par nye ansigter gav samtidig et pænt startfelt på 13 deltagere.
 

Som ved åbningsløbet på Padborg Park, måtte Special Saloon dele asfalt med andre klasser. Denne gang startede klassen mellem de to Club Race-klasser og den nye historiske klasse for biler bygget mellem 1972-1976. Det gav i alt 28 deltagere, der dog ikke alle kom til at køre lige meget.

1. heat
Danny Rasmussens baghjulstræk og hestekræfter trækker ham i front fra start, men Bjørn Smedegaard Laursen, Michael Klostermann og Henrik Larsen følger godt med, mens det øvrige felt bliver sat.


Danny Rasmussen i hans BMW.
(Foto: Motorsporten.dk)

På Padborg tog Rasmussen sig tid til at køre sig i spids, men i selskab med to af Clio Cup'ens hurtige tager han ingen chancer og kører efter en sikker sejr. Smedegaard holder ligeledes andenpladsen til mål, mens Michael Klostermann må udgå på 10. af de 13 omgange, efter et sammenstød med Kenneth Vagtholms Porsche 911 fra den historiske '76-klasse. Uheldigvis går Renault'en i stå i opløbssvinget, ude af stand til at rykke sig og banens safety car må i arbejde. Resten af løbet bliver nu neutraliseret og Henrik Larsen, der ellers var en ensom firer det meste af vejen, kan nu krydse målstregen som treer.

På de næste pladser er der kamp om positionerne mellem Tom Rørvig og Morten Schmidts VW Golf'er. Rørvig kommer bedst fra start, men må hurtigt lade Schmidt komme forbi, inden han bliver skubbet af banen af en klubracer. Inden da må han også lade klassens nyeste deltager, Ole Kobberø i Porsche 911, forbi. Kobberø er godt på vej femtepladsen (og andenpladsen i gruppe 2), da han må i pit til en stop & go-straf på sidste omgang, hvilket sender ham ned på niendepladsen.
Rallykøreren Hans Erik Nielsen og hans 4x4 Subaru Impreza bliver ny femmer foran gruppe 2-konkurrenterne Frederik Holm Olsen i VW Golf Turbo og Hans Elnegaard i Lotus Elise - i sandhed vidt forskellige biler!


Én kører, to sæder og træk på fire hjul - der er også plads til rallybiler i Special Saloon. Her er Hans Erik Nielsen i sin Subaru Impreza.
(Foto: Motorsporten.dk)

Gruppe 1-bilerne med Peter Clausen, Klas Høj og Steen Sander Madsen runder heatet af som de sidste fuldførende. For Klas Høj markerer løbet i øvrigt et comeback til klassen, i sin tidligere Yokohama Cup-Honda CRX.


SSC-comeback for Klas Høj i Honda CRX - her i kamp med Mogens Klebergs Alfa 33 og Christian Aage Nielsens VW Golf I, begge fra Club Race.
(Foto: Motorsporten.dk)

Resultatet af 1. heat

Gruppe 1

pos.grid#kørermærkeomg.tidpoint
1.1.15Bjørn Smedegaard LaursenRenault Clio1313:58.48320
2.3.25Henrik LarsenRenault Clio1314:00.69815
3.4.69Morten SchmidtVW Golf1314:05.97912
4.6.50Peter ClausenHonda Civic1314:18.20510
5.7.79Klas HøjHonda CRX1214:02.0018
6.8.88Steen Sander MadsenFord Sierra1214:07.7296
7.2.57Michael KlostermannRenault Mégane98:48.8874
NC5.77Tom RørvigVW Golf77:18.1260

Gruppe 2

pos.grid#kørermærkeomg.tidpoint
1.1.70Danny RasmussenBMW M31313:57.31120
2.4.4Hans Erik NielsenSubaru Impreza1314:13.11115
3.5.54Frederik Holm OlsenVW Golf1314:16.20112
4.3.55Hans ElnegaardLotus Elise1314:17.20510
5.2.76Ole KobberøPorsche 9111314:29.2408

2. heat
Igen er det Danny Rasmussen, der er først ude af hullerne. Bjørn Smedegaard Laursen og Henrik Larsen følger efter, med Michael Klostermann som fjerdemand. De i alt 23 biler får pladsproblemer i første sving og det er ironisk nok feltets mindste bil der ikke bliver plads til. Hans Elnegaards lette Lotus får et puf og bliver sendt baglæns i startsvingets bløde sandgrav. Som i første heat må der igen safety car på banen, mens rydningsfolkene bjerger Elnegaard. Vel tilbage på asfalten, beslutter han sig for at fortsætte, men får det sorte flag for hjælp udefra.

Fra fjerde omgang bliver løbet genstartet. Danny Rasmussen leger lidt med Bjørn Smedegaard Laursen, ved ikke at accelerere for fuld kraft ad pitlangsiden. Da ingen må overhale før målstregen er krydset, ligger Smedegaard sig lige i bagkofangeren på M3'eren. Det giver Henrik Larsen mulighed for at stryge op på siden af Clio-kollegaen og på vej mod "hullet" har Lille-Larsen erobret andenpladsen.


'Lille Larsen' foran Smedegaard.
(Foto: Motorsporten.dk)

For Danny Rasmussen er det det nærmeste han kommer konkurrenterne i dette løb, der giver ham årets fjerde sejr. Henrik Larsen er til gengæld presset bagfra af Bjørn Smedegaard Laursen, der sætter det afgørende angreb ind på niende omgang. For enden af langsiden laver han en klassisk udbremsning af konkurrenten og andenpladsen er hans.


Ole Kobberø bragte lyden af en 6 cylindret boxer-motor tilbage i Special Saloon. Her er han foran Frederik Holm Olsen i VW Golf Turbo.
(Foto: Motorsporten.dk)

Michael Klostermann bliver firer uden den store dramatik, mens Ole Kobberø får femtepladsen, han blev snydt for i første heat. På sjettepladsen lykkes det Frederik Holm Olsen at få ram på Hans Erik Nielsen. De to ligger inden for få sekunder af hinanden i begge dagens heat, trods vidt forskellige forudsætninger.
Tom Rørvig holder sig fri af konkurrenterne og hans ottendeplads rækker til fjerdepladsen i gruppe 1 foran Peter Clausens Honda Civic. Som i første heat slutter Klas Høj og Steen Sander Madsen feltet af.

Resultatet af 2. heat

Gruppe 1

pos.grid#kørermærkeomg.tidpoint
1.1.15Bjørn Smedegaard LaursenRenault Clio1314:49.73720
2.2.25Henrik LarsenRenault Clio1314:52.57215
3.3.57Michael KlostermannRenault Mégane1315:04.98112
4.5.77Tom RørvigVW Golf1315:30.43310
5.6.50Peter ClausenHonda Civic1315:41.2488
6.8.79Klas HøjHonda CRX1214:59.2026
7.7.88Steen Sander MadsenFord Sierra1215:13.4344
DNS4.69Morten SchmidtVW Golf---

Gruppe 2

pos.grid#kørermærkeomg.tidpoint
1.1.70Danny RasmussenBMW M31314:40.83120
2.2.76Ole KobberøPorsche 9111315:20.06015
3.3.54Frederik Holm OlsenVW Golf1315:21.07412
4.5.4Hans Erik NielsenSubaru Impreza1315:22.26910
NC4.55Hans ElnegaardLotus Elise48:41.8060

Mesterskabet
Med to nye sejre overtager Danny Rasmussen føringen i Special Saloon Cup'en. Michael Klostermann havde uheld og hurtige konkurrenter, der kom til at koste føringen. Takket være stabil kørsel er Peter Clausen nu samlet treer, mens Bjørn Smedegaard Laursen, med to klassesejre rykker direkte ind på fjerdepladsen.

pos.#kørergruppe/mærkei alt1234
1.70Danny RasmussenGr. 2/BMW M36412122020
2.57Michael KlostermannGr. 1/Renault Mégane512015412
3.50Peter ClausenGr. 1/Honda Civic451512108
4.15Bjørn Smedegaard LaursenGr. 1/Renault Clio40--2020
5.54Frederik Holm OlsenGr. 2/VW Golf328NS1212
6.77Tom RørvigGr. 1/VW Golf30NC20NC10
7.25Henrik LarsenGr. 1/Renault Clio30--1515
8.55Hans ElnegaardGr. 2/Lotus Elise30101010DQ
9.4Hans Erik NielsenGr. 2/Subaru Impreza25--1510
10.76Ole KobberøGr. 2/Porsche 91123--815
11.88Steen Sander MadsenGr. 1/Ford Sierra2212NC64
12.79Klas HøjGr. 1/Honda CRX14--86
13.69Morten SchmidtGr. 1/VW Golf12NSNS12NS
14.74Ulrich KristensenGr. 1/Mini1010NC--

(Stillingen er uofficiel)

Jesper O. Hansen

Læs mere om:
  • 30/05/04 - Ring Djursland - Special Saloon
  •