Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Renault Scandinavian Cup

Team Color Racing's Padborg preview

Formel Renault
Scandinavian Cup 

14/05/04 

Formel Renault Scandinavian Cup-klar, parat og til start
Efter en blandet sæsonstart, er Team Color Racing, samt kørerne Jimmy Jacobsson og Niels Dyhr, opsat på et godt løb i Padborg denne weekend.
 

Ved åbningsløbet på Jyllands-Ringen, for to uger siden, oplevede Jimmy Jacobsson at hans bil ikke kunne køre umiddelbart før start. I en flot gestus lånte teamkammeraten Niels Dyhr sin bil til svenskeren, som derfor måtte starte fjortende og sidst. Trods dette års meget stærke felt, lykkedes det Jimmy Jacobsson at køre sig frem til femtepladsen i mål, efter 1. heats bare 7 omgange. Denne placering var udgangspunktet til 2. heats 10 omgange, hvor Jacobsson succesfuldt forsvarede sin femteplads i løbet - en placering han også har i det samlede pointregnskab.


Jimmy Jacobsson lynskudt på Jyllands-Ringen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Med præstationen fra Jyllands-Ringen in mente og det faktum at Jimmy Jacobsson er indehaver af den absolutte banerekord på Padborg Park, gør naturligvis at forventningerne til weekendens løb er store.

Uden sin bil måtte Niels Dyhr stå over for to uger siden og se konkurrenterne køre om placeringer og point på Jyllands-Ringen. Det har blot motiveret ham så meget desto mere til en toppræstation på Padborg Park.


Niels Dyhr i lørdagens tidtagning fra samme løb.
(Foto: Motorsporten.dk)

Team Color Racing, med teamejer Søren Dyhr i spidsen, ser også frem til andet end action på asfalten denne weekend. Han og teamet er nemlig vært for ikke færre end 115 gæster fra hovedsponsoren PPG's Kolding-afdeling som bliver budt velkommen i Formel Renault-teltet søndag formiddag - et program der i øvrigt ser således ud:

Kl. 10:30 - 11:00 modtagelse i Formel Renault-teltets lounge Kl. 11:00 - 11:30 bydes der på Champagne-brunch samme sted Kl. 11:30 er der kørerpræsentation Kl. 14:20 - 15:00 kører Formel Renault-klassen sine 2 heat søndag Kl. 15:00 umiddelbart efter løbene, bydes der på kaffe og kage i Formel Renault-teltet.


Sponsoren, der er med til at holde det hele igang.
(Foto: Motorsporten.dk)

Det samlede team ser således frem til at møde både konkurrenterne og sine gæster denne weekend i det sønderjyske.

Jesper O. Hansen

Læs mere om:
  • 16/05/04 - Padborg Park - Formel Renault Scandinavian Cup
  •