Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

European Touring Car Challenge

Et skridt i den rigtige retning for Jan Magnussen i ETCC

ETCC 
02/05/04 

European Touring Car ChallengeDet blev til en hård og lærerig, men positiv, weekend for Jan Magnussen og Team Peugeot Sport Engineering, da de deltag i 5. og 6. afdeling af ETCC på Magny Cours i Frankrig. Til trods for, at Jan Magnussen udgik af begge løb, er der lys for enden af tunnelen for det lille danske team.
 

I første løb startede Jan Magnussen fra sekstende position, men efter et flot løb med masser af tætte nærkampe, fik Big Mag kørt bilen op på en tiende plads, inden han to omgange før mål måtte udgå og nøjes med en slutplacering som nummer 19, da en rem til generatoren knækkede.

I dagens andet løb viste Jan Magnussen endnu engang sin klasse i de tætte nærkampe. På første omgang kørte den danske DTC mester sig fra sin startposition som nummer nitten op til trettende position. Jan avancerede endnu en plads og var på tolvte pladsen det meste af løbet, inden han - igen - kun to omgange før mål, måttte udgå med et ødelagt nav.

"Det er både godt og dårligt. Vi fik ikke de ønskede resultater, men til gengæld har vi fået vist, at vi arbejder i den rigtige retning. Det er i princippet et stort testprogram vi er i gang med, så det er rart at se, at vi konstant finder mere fart i bilen. I første løb er vi 1,7 sek. fra de hurtigste omgange i løbet og i andet løb er vi kun 1,3 sek. fra de hurtigste. Det viser, at vi får lavet de rigtige ændringer på bilen. Bilen er dog ikke for køn nu. Den bærer stort præg af, at have været med i mange tætte dueller i begge løb" sagde Jan Magnussen fra Magny Cours.

Til 7. og 8. afdeling om 14 dage på Hockenheimring får Jan Magnussen den nye 5 dørs udgave af Peugeot 307 GTI. "Det skulle gerne give os et lille skridt fremad, da bilen i sig selv er stivere end den model vi bruger nu. Men der er selvfølgelig også en læreproces med en ny bil, så vi forventer ingen mirakler. Men som jeg tidligere har sagt, så er vi med for at lære og så længe vi lærer og forbedrer os fra gang til gang, så går det jo i den rigtige retning" slutter Jan Magnussen.


Læs mere om:
  • 02/05/04 - Magny-Cours - ETCC
  •