Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Historisk Rally

Danskere er favoritter i historisk

Historisk Rally 
16/01/04 

Et fantastisk flot startfelt kommer til København til starten på Rallye Monte-Carlo Historique 2004
København bliver en attraktion rigere, når det historiske Rallye Monte-Carlo fredag den 30. januar starter fra Rådhuspladsen.
For første gang siden 1979 er København startby i det kendte løb, som både findes i en udgave for moderne samt for historiske biler.
 

Historisk Motorsport og Dansk Rally Club står for den danske del af arrangementet, der byder på mange flotte gamle sportsbiler og på en række dygtige kørere fra syv europæiske lande.

Blandt topkørerne er løbets totalvindere i 2002, Otto og Britta Kristensen i Lancia Fulvia fra 1970. Løbsledelsen i Monaco har tildelt dem startnummer 1 som tegn på favoritværdigheden blandt de 351 deltagende hold. Men også vinderen af Dansk Rally Clubs Monte-Carlo pokal, Hilmar Andersen i Volvo Amazon fra 1967, og hans medkører Henning Friborg spås gode chancer. Og racerkøreren Kaj Bertelsen fra Viborg stiller op i sin fantastisk flotte Ferrari 275 GTB fra 1965 sammen med Erik Rasmussen.

Af spændende udenlandske biler finder man et par Porscher og en Plymouth Barracuda, lige som Aston Martin og Jaguar er flot repræsenteret.

De deltagende biler kan ses på løbsdagen ved den tekniske kontrol hos Citroën på Amager fra kl. 9 samt foran Københavns Rådhus fra kl. 14. Kulturborgmester Martin Geertsen sender deltagerne af sted bil for bil med ét minuts mellemrum fra kl. 15. Mandskaberne har kunnet vælge mellem fem europæiske storbyer som startsted, og de 21 har valgt København. Ad de forskellige tilkørselsruter samles alle deltagerne i Vals Les Bains. Herfra går det i de næste tre dage løs med specialetaper i de sydfranske alper, inden der afsluttes med "de lange knives nat." Løbet slutter i Monte-Carlo onsdag den 4. februar.

HISTORISK MOTOR SPORT & DANSK RALLY CLUB

Michael Eisenberg
PR-chef


Læs mere om:
  • 05/02/04 - Monte Carlo - Historisk Rally
  •