Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Bernie ser gerne VW i Formel 1

Formel 1 
15/01/04 

Der har i en del år været talt meget om VW og Formel 1. Men endnu er der ikke sket noget. Nu mener Bernie Ecclestone at det er ved at være tid.
 

Bernie Ecclestone vil gerne have VW i Formel 1. Faktisk er han ude med en opfordring til VW om at det er ved at være tid for dem at deltage i Formel 1. Han begrunder det med at nu hvor Formel 1 tager mere og mere uden for Europa og søger øst på til bl.a. de asiatiske lande, så har VW et grundlag for at gøre det.

I Kina er det VW som har den største markedsandele blandt bilfabrikkerne. Og netop i år debuterer den nye bane i Shanghai på løbskalenderen. Og med den voksende interesse for Formel 1 i østen og specielt Kina, så mener Bernie Ecclestone at det snart skal være.

Bernie Ecclestone:
"Den voksende interesse for Formel 1 i Kina burde ikke være et argument for VW for ikke at deltage."

Af de førende bilfabrikker er det faktisk kun VW gruppen og General Motors som ikke er repræsenteret i Formel 1. Peter Sauber som tilsyneladende har flirtet lidt med VW i det seneste år, mener dog ikke at der er grundlag for VW at træde ind i Formel 1. Han siger rent ud at, med det økonomiske klima der findes i dag, er der ikke grundlag for hverken VW eller General Motors for at deltage i motorsportens såkaldte kongeklasse.

Dons