Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Rally Championship

Panizzi slog kontra

WRC 
06/10/03 

World Rally ChampionshipStarten var ikke for god. Efter den tredobbelte San Remo rallyvinder, Gilles Panizzi's standard var det nærmest en katastrofe. Efter den første etape var den franske Peugeot kører nede på sjettepladsen.
 

Andendagen gik det lidt bedre. Gilles Panizzi ændrede lidt på bilens setup og avancerede en enkelt plads i stillingen.

Men på den afsluttede tredje etape legede vejret med. Dagen startede tørt, men da kørerne skulle gennem prøverne anden gang begyndte det at regne kraftigt til glæde for nogle og det modsatte for andre.

Gilles Panizzi var blandt de begunstigede. Han var flyvende med sin Peugeot 206 WRC under de vanskelige forhold vandt to af de sidste prøver med kanontider, der sendte Peugeot'en op på andenpladsen, mindre end 30 sekunder efter vinderen Sebastian Loeb.


Gilles Panizzi var i særklasse på rllayets sidste dag med den røde Peugeot 206 WRC.
(Foto: Peugeot Sport)

"Vi lagde ud med en bil, der virkede nervøs på prøverne, men vi har gradvis forbedret den efterhånden som rallyet skred frem," forklarede Gilles Panizzi. "Vi brugte delvist rallyet som en testsession for de to næste asfaltrallyer på kalenderen (Spanien og Korsika). Det rigtige dækvalg var afgørende. De sidste prøver var enestående på grund af vandmængderne. Vi havde vores andel af "øjeblikke", men alt lykkedes og jeg er meget lykkelig på hele Peugeot teamets vegne, men samtidig ked af det på Marcus vegne. Han kørte et flot rally indtil sidste prøve."

Verdensmesteren ;Marcus Grönholm lå gennem praktisk taget helle rallyet på tredjepladsen, mistede det hele kort efter starten på sidste prøve, da han havde en afkørsel og mistede et hjul. Han forsøgte at forsætte, men måtte erkende at bilen var ødelagt for meget.

"Med så mange hændelser på de sidste prøver er det svært at drage en konklusion ud over, at vi fortsætter kampen om VM," var slutkommentaren fra Peugeot sportschefen, Corrado Provera.


Læs mere om:
  • 05/10/03 - Italien - WRC
  •