Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans Endurance Series

Tom K tilbage på Le Mans

LMES 
03/10/03 

- med Audi
Efter sin suveræne opvisning med Pole Position, sejr og ny banerekord i 1.000 km-løbet på Spa i august har Tom Kristensen fået genvalg hos det japanske Team Goh til et nyt 1.000 km-løb i år.
 

Det finder sted på Le Mans den 9. november og tæller som kvalifikation til næste års 24-timers-løb, men skal ikke køres på den traditionelle strækning på 13,8 km. I stedet skal de 1.000 km køres på den såkaldte Circuit Bugatti, der er 4,2 km og deler asfalt med den klassiske bane. Her vil op til 50 biler komme til start.

Team Goh stiller op med den Audi R8-model, som Tom K vandt Le Mans med tre år i træk fra 2000 til 2002. Faktisk er chassis'et det samme, som den femdobbelte Le Mans-vinder sidste år vandt det amerikanske Le Mans-mesterskab i.


Tom Kristensen er klar til atter at sætte sig i sædet i Team Gohs Audi R8
(Foto: Audi Sportpress)

"Det er skønt at have fået tilbuddet om at komme på Le Mans igen, også selv om det sker på den lille bane, som jeg aldrig har kørt på," siger Tom K. "Jeg troede, min sæson allerede var slut efter Le Mans i juni, fordi Bentley efter sejren ikke ønskede at køre flere løb. Men eftersom jeg stadig er på kontrakt med Audi, blev jeg i august udlånt til Team Goh til løbet på Spa, og nu får jeg altså endnu et løb i en fantastisk sæson. Jeg glæder mig til atter at møde Team Goh, der imponerede mig i Belgien ved at forene en masse nationaliteter i en professionel og hjertelig atmosfære. Det er dog stadig den japanske ånd med respekt for hinanden og ønsket om at nå et mål med fælles hjælp, der driver værket, og efter mine fem sæsoner i Japan er det helt nostalgisk at opleve den stil og tone igen."

Ligesom på Spa skal Kristensen køre med det japanske talent Seiji Ara, der har vist sig som en moden langdistance-kører, der kan køre stærkt, samtidig med at han sparer materiellet og kører langt på literen. Konstellationen sluttede fire omgange foran alle konkurrenter i Belgien, og Gohs teamchef, Torsten Robbens, er da også yderst tilfreds med at kunne give genvalg til duoen.

"Tom gjorde et helt fantastisk job på Spa, hvor han nærmest gik i symbiose med Audi'en. Han var den bærende kraft i Team Gohs første sejr nogensinde, og på den baggrund var det naturligt at undersøge, om vi kunne råde over ham igen på Le Mans. Heldigvis har Audi sagt ja, og hele teamet glæder sig til at byde Tom velkommen igen," lyder det fra Robbens.

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • 09/11/03 - Bugatti - LMES
  •