Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Toyota-protest blev afvist

Danish
Touringcar
Challenge 

30/09/03 

Henrik Lundgaards bronzedrømme brast efter et startsammenstød med John Nielsen
Inden søndagens niende afdeling af Danish Touringcar Championship på FDM Jyllands-Ringen var der tre kørere, som havde chance for at tage bronzemedaljen. Udover John Nielsen, England, der endte med metallet om halsen, var de to andre medaljeaspiranter Jens Edman, Sverige, og Henrik Lundgaard, Hedensted.
 

Imidlertid kom sidstnævnte kører desværre ikke ind den tætte kamp om tredjepladsen i mesterskabet, som mange ellers havde set frem til. Et sammenstød mellem netop Henrik Lundgaard og John Nielsen få hundrede meter efter start satte Toyota-køreren definitivt ud af kampen om placeringerne, og Henrik Lundgaard måtte herefter overvære resten af pre-finalen fra banens inderkreds.


(Foto: Birger Vilén)

"Sådan som vi i teamet så situationen ifm. starten til pre-finalen, vurderede vi, der var tale om en påkørsel af Lundgaard, og da dommerne ikke reagerede i situationen, besluttede vi at lægge en protest på hændelsen. Protesten blev imidlertid afvist, og det må vi acceptere", fortalte René Mouritsen, teamchef i Toyota Castrol Racing.

En kæmpe indsats af teamets teknikere i pausen mellem pre-finalen og finalen gjorde det muligt for Henrik Lundgaard at komme til start i finalen. Han måtte som en følge af uheldet starte finaleløbet fra pitten, og fra denne position fik han kørt sig flot op gennem feltet. Men på grund af de skader, han fik i pre-finalen, måtte han fortrække til pitten blot få omgange før mål.


Læs mere om:
  • 28/09/03 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •