Jacob tester
22/08/02 - - forud for Grand Prix'et på Jyllands-Ringen I tirsdags var K-Motorsport på Jyllands-Ringen for at foretage de sidste justeringer på deres Honda Civic DTC racere før Grand Prix'et den sidst på måneden.
Teamet testede med begge deres biler og kørere, Jacob Kristensen og Henrik Larsen, og i den forbindelse udtalte "Bette K":
"Den form for parallel test som vi her havde mulighed for at foretage var meget værdifuldt for både kører og team, og vi har fundet det helt rigtige setup på racerne. Nogle af ændringerne har specielt gjort at raceren nu styrer meget bedre samt at der er nu rigtig god føling med bilen, og den ny gearing er meget fint afstemt til Jyllands-Ringen."
(Foto: Motorsporten.dk)
Desværre var der en Yokohama Cup racer der spildte meget olie på banen, og uheldigvis i idealsporet, hvilket hæmmede testen en del, men alligevel blev det til 6 testpas for Jacob, og han er yderst tilfreds med resultaterne af testdagen.
Der bleb også lejlighed for Jacob til at prøve Larsen's racer, og efter at have "kørt sig ind på den", så kunne han køre tider der kun var 2/10 sek. fra Larsen's! Hr. Nielsen
|