Tilfreds med 10. plads
27/05/02 - Jacob Kristensen sluttede sit andet DTC-løb med en 10. plads i det hektiske finaleløb. I den samlede stilling ligger K Motorsport køreren på en 13. plads med 31 point.
Det var dog ikke helt så nem en weekend. "Jeg har døjet en del med understyring, hvilket har betydet at jeg ikke kan få greb ud af svinget. Men jeg er tilfreds med 10. pladsen," siger Jacob Kristensen.
I de to løb havde Jacob nogle gode dueller. "Det blev til nogle rigtig gode dueller med blandt andet Sylvest og Casper Elgaard. Med Casper lå vi flere gange side om side - det var rigtig godt race! I pre-finalen er jeg dog meget utilfreds med mig selv - jeg kører direkte ind i Jesper Sylvest! Det er min fejl og jeg har givet ham min uforbeholdne undskyldning," siger Honda Civic-køreren. Jacob K havde flere tætte dueller på Djursland. Honda-køreren sluttede på en 10. plads (Foto: Motorsporten.dk)
Problemet med understyring hindrede Jacob i yderligere fremskridt. "Det føltes som om dækket også blevet meget varmt og derfor var jeg bange for at jeg måske overkørte raceren. Selvom jeg er tilfreds, er jeg omvendt også ked af det på Henrik Larsens vegne. Det var flot at han kunne vinde i sprintet men ærgerligt at han ikke også kunne have taget en plads på podiet i finaleløbet. Men vi ligger flot i forhold til hvor vi er på sæsonen," slutter Jacob Kristensen der om to uger igen er i aktion i DTC, hvor der køres en afdeling på Jyllands-Ringen.
Resultatet af løbsweekenden på Ring Djursland
Tidtagning: 12. plads - 57,304
Pre-finale: 13. plads
Finale: 10. plads Benji
|