Jacob er godt tilfreds

 
11/05/02 - Debutanten i DTC, Jacob Kristensen kørte sig til en 12. plads i morgendagens åbningsløb i dansk motorsports topklasse. Honda-køreren følte at det kunne være blevet lidt bedre, men taget alt i betragtning kunne han kun være tilfreds.

"Jeg er godt tilfreds taget omstændighederne i betragtning. Vi begår en fejl da jeg til mit andet forsøg skal ud på banen på nye dæk og sætte en god tid - der kommer jeg for sent ud og så får jeg det ternede flag i stedet. Ærgeligt, da jeg virkelig følte at bilen var klar til at sætte en god tid," siger Jacob fra banen.

"Men jeg er fint tilfreds. At starte ud med en 12. plads er ok. Jeg har ikke armene over hovedet, men er omvendt heller ikke utilfreds. Jeg er jævnt tilfreds," vurderer han. Teamet er stadig i en lærefase, så der er hele tiden nye ting der læres. "Vi døjer med lidt småting omkring bilen, men det er vi ved at lære. Så konklusionen er at det er en ok start," slutter Jacob.


Jacob Kristensen, her med et stærkt ?-tegn på siden, er jævnt tilfreds med den første tidtagning
(Foto: Steen K Jensen)

Også teamchefen var jænvt tilfreds. "Det er godt nok," lyder vurderingen fra Carl Erik Kristensen. "Vi kan dog gøre det bedre, men som det er, er vi tilfredse. Jeg er ikke overrasket over at vi klarer os godt, men glad for at vi har fået en god start. Samtidig er DTC også en meget hård klasse hvor det ligger rigtig tæt mellem de første. Jacob kører sig ind på en 12. plads, og det er meget fornuftigt i hans debut," siger Carl Erik Kristensen.

Benji

Copyright 2001-2003, Jacob K. Sport og Motorsporten.dk.