Claus Christensen havde en perfekt dag
01/07/09 - Århusianeren fik udbygget sin føring i Renault Clio Cuppen Inden weekendens Bilen Juniløbet på FDM Jyllandsringen var Claus Christensen, Århus, i front af den hurtige mærkeklasse, Renault Clio Cup. Det er han også efter weekendens løb, blot med en endnu større margen, for østjyden gjorde rent bord, så hans forspring i tabellen voksede fra 10 til 17 points til Michael Christensen, Varde.
”Jeg havde en fin dag. Det var fantastisk med fint vejr og maksimumpoints. Jeg var bedst i træningen og jeg fik så to heatsejre. Der har været solskin hele weekenden, der hvor jeg har kørt. Det er bare fantastisk,” siger Claus Christensen.
Claus Christensen gik i front fra start og herefter blev han ikke indhentet. (Foto: Henning Smed / DanskerBiler.dk)
Han nærmeste rival i de to løb var begge gange Michael Christensen. ”Michael pressede mig lidt på de første par omgange, men så satte vi lidt tempo på, og så var det ovre,” konstaterer Claus Christensen.
Til gengæld kneb det for den tredje af de tre kørere, som i år har vundet løb i Renault Clio Cuppen at følge med i søndagens løb.
”Jeg manglede fart. Slet og ret,” slog Jacob Kristensen, Selling, fast. ”Jeg har ikke haft farten i denne her weekend, og hvis jeg kunne fortælle, hvad det skyldtes, ville jeg selvfølgelig have gjort noget ved det.
”Jeg manglede fart i forhold til Claus og Michael, og det går mig selvfølgelig en kende på. Jeg synes, at jeg begyndte at få bedre fat på bilen i andet heat, men jeg havde samlet så meget snavs op på mine bagdæk, så min bil var svær at køre i den sidste halvdel af løbet. Jeg ved godt, at det var en tøsedrengsbeslutning, men så ville jeg hellere køre en tredjeplads hjem frem for at køre i gruset ved at prøve at presse dem. Men det kort af det lange er, at vi har manglet fart i denne her weekend.”
Mens der ikke var megen kamp om top 3-placeringerne, blev der længere nede i feltet kørt tættere. Duoen Jan Seerup, Greve, og Martin Sally, Hjortshøj, fortsatte i det store og hele den duel, parret havde haft ved den foregående afdeling på Padborg Park, men med en markant forskel. Denne gang var det Jan Seerup, som i begge løb sluttede bedst af de to kørere på fjerdepladsen.
Løbets dramatiske indslag blev leveret af Anders Fjordbach, Aalborg, og Martin Frederiksen, Odense, som på første heats indledende omgang stødte sammen, så begge måtte udgå. Duoen var dog klar igen til andet heat, hvor de atter kæmpede, og her lykkedes det Martin Frederiksen at tage femtepladsen med et halvt sekunds forspring.
Stillingen i Renault Clio Cup:
|
Plac. |
Kører |
Mærke |
Point |
|
1 |
Claus Christensen |
Renault Sport Clio III |
115 |
2 |
Michael Christensen |
Renault Sport Clio III |
98 |
3 |
Jacob Kristensen |
Renault Sport Clio III |
89 |
|
4 |
Jan Seerup |
Renault Sport Clio III |
69 |
5 |
Martin Sally |
Renault Sport Clio III |
61 |
6 |
Anders Fjordbach |
Renault Sport Clio III |
59 |
|
7 |
Ronni Nielsen |
Renault Sport Clio III |
46 |
8 |
Jan Engelbrecht |
Renault Sport Clio III |
34 |
9 |
Preben Møller |
Renault Sport Clio III |
33 |
|
10 |
Ronnie Bodekær |
Renault Sport Clio III |
21 |
11 |
Kevin Magnussen |
Renault Sport Clio III |
18 |
12 |
Kent Bernsdorf |
Renault Sport Clio III |
16 |
|
13 |
Martin Frederiksen |
Renault Sport Clio III |
11 |
14 |
Dennis Elgaard |
Renault Sport Clio III |
7 |
|
|