Jacob K. taknemmelig for teamsamarbejde
30/06/01 - Nykjærs setup fungerer perfekt!
Jacob Kristensen har fået samme setup som Michel Nykjær, og nu styrer raceren som den skal.
Efter at Michel Nykjæer i samarbejde med hans far, Jens Nykjæer, har teste på Jyllands-Ringen og der fundet et meget godt setup til teamets Seat Ibiza'er, så er det nu også implementeret på Jacob Kristensens racer.
Michel Nykjær, manden der fandt det rigtige setup til Ibiza'erne. (Foto: Motorsporten.dk)
Og som Jacob siger til Motorsporten.DK:
"Jens og Michel har fundet et rigtigt godt setup, og jeg føler mig helt forgyldt, fordi de deler deres viden med mig" - og han fortsætter - "Det kar helt klart sparet mig for mange, rigtig mange, testtimer og så er det endda slet ikke sikkert at jeg nogen sinde var kommet frem til så godt et setup, så jeg er dem meget taknemmelig. Nu styrer raceren bare lige som den skal."
I dagens to tidskørsler blev Jacob henholdsvis nummer 3 og nummer 13. Og i den forbindelse udtaler Jacob:
"I første tidtagning der gik det bare perfekt, men i den anden tidtagning, der kom jeg for sent igang, og mine dæk var blevet alt for varme, så det er helt min egen skyld at jeg "kun" skal starte som nummer 13 i andet heat."
Jacob Kristensen er nu klar til at give den gas, og vise konkurrenterne baghjul. (Foto: Motorsporten.dk)
Om forventningerne til morgendagens to heats har Jacob følgende kommentar:
"Der er bare at give den fra starten af, og så få det bedste ud af det!" Hr. Nielsen
|