Info til Florida turen 2010

Mobil 1 Twelve Hours of Sebring start of the American Le Mans Series 2010 season

American Le Mans Series mesterskabet starter som traditionen er sæsonen med 12-timers løbet på Sebring International Raceway, det sker tredje weekend i marts måned, og det vil naturligvis være højdepunktet på denne tur til Amerika med Motor Sports Rejser,
12-timers løbet er den første store styrkeprøve for både kørere og teams - hvor de kan måle 2010 formen op mod hinanden, derfor trækker løbet altid mange deltagere.
Samtidig er løbet en vigtig del af forberedelserne til 24-timers løbet på Le Mans - en begivenhed som Motor Sports Rejser også står klar til at sende dig afsted til.
Faktisk har de sidste 10 års Le Mans vindere netop startet deres vindersæson med 12-timers løbet på Sebring International Raceway.

Men udover 12-timers løbet på Sebring bliver der også rig mulighed for at opleve Florida, der netop er hele Amerikas ferieparadis, og vi skal bo lige midt i området der har de fleste forlystelsels- og temaparker noget sted i verden - Kissimmee - lige syd for Orlando, hvor temperaturen i marts måned ligger mellem 19° og 27° celsius.

For de af jer der også vælger at deltage i den forlængede rejse, bliver der mulighed for at starte turen med et kort "slap af" ophold ved Daytona Beach på Floridas østkyst.

Vi vil selvfølgelig variere turene på de raceledige dage, så oplevelserne ikke bliver de samme som de foregående ture. Det endelige rejseprogram fastlægges senere, og vi er meget modtagelige for relevante input via e-mail adressen: sebring@Motorsporten.dk. 2010 turens varighed bliver på mellem 10 og 14 dage, og prisen forventes at ligge omkring 13.000,- kr. for den lange tur.

Bemærk: Prisen kan ændre sig alt efter kursen på afregningstidspunktet.

Der er allerede nu åbent for tilmeldinger til 2010 turen.
Kontakt: Flemming NymarkMotor Sports Rejser, og der er på nuværende tidspunkt solgt cirka halvdelen af pladserne (8/9-'09).

Sidste nyt:
Turen vil blive gennemført med maksimalt 11 eller 22 personer, så en hurtig tilmelding er nok en god ide, hvis du vil sikre dig en plads på denne kombinerede racer-, ferie- og oplevelselstur over til Florida's varme næste vinter.

  • 27. august 2009:
    Efter flere opfordringer har vi skiftet destinationen på turens første dage, så vi i stedet for at opholde os på vestsiden af Florida, i Tampa/St. Petersburg området, nu tager til østkysten - nærmere bestemt til Daytona Beach.

  • 8. september 2009:
    Vi har nu fundet et godt hotel direkte ud til Atlanterhavskysten ved Daytona Beach - Tropical Winds Oceanfront Hotel.
    Samtidig har vi fundet et bedre hotel i Kissimmee, som ovenikøbet ligger endnu tættere på 'Old Town' - Comfort Suites Maingate East.

  • 10. september 2009:
    I 2010 flyver vi med Lufthansa, med afrejse fra Kastrup og Billund (efter eget valg). Der bliver flyskifte i Frankfurt (Tyskland), derefter direkte videre til Orlando i Florida.
    Den store gevinst i forhold til de tidligere ture er:
    - vi tjekker bagagen ind hele vejen allerede ved afrejsen.
    - der er god tid til flyskiftet i Frankfurt.
    - vi skal først igennem imigrationskontrollen i Orlando.
    Kort sagt - mindre stress og vi skal ikke have fat i bagagen undervejs.

  • 11. september 2009:
    Så er priserne lagt fast:
    Kort tur: 11.998,- kr.
    Lang tur: 12.998,- kr.

  • 27. oktober 2009:
    På grund at ændrede bestillingsforhold hos Lufthansa, er der kommet ny dato for sidste bestillingsfrist, og senere vil der også kunne risikere at komme en lille prisstigning
    • De personer der allerede nu har bestilt deres billetter, får dem selvfølgelig til den aftalte pris.
    • For de der bestiller op til den nye tidsfrist den 15. november, vil vi gøre at for at skaffe billetter til samme pris, men kan ikke garantere dette.


  • 10. december 2009:
    Selv om de fleste nok mest går og koncentrere sig om julen og nytåret lige nu, er der da også god grund til at kigge lidt længere frem, nærmere bestemt til lørdag den 20. marts 2010 - det er om 100 dage, det betyder at klokken 16:00 i dag er der nøjagtig 100 døgn til 12-timers løbet på Sebring skydes i gang.
    Men for de der allerede har tilmeldt sig ture begynder ’løjerne’ allerede en uges tid før, nemlig den 10. marts hvor selve rejsen begynder.
    Som det ser ud i øjeblikket er der 4 der rejser ud fra Kastrup Lufthavn, mens de resterende 7 rejser ud fra Billund, hvorefter vi mødes i Frankfurt (D) og fortsætter samlet til Florida.

    Selv om tilmeldingsfristen i første omgang er overskredet, og vi allerede har rejsedeltagere nok til den første bus, har vi besluttet at forlænge tilmeldingsfristen til hen over nytår - dog skal det her bemærkes at vi ikke kan garantere den samme lave pris, men vi vil bestræbe os på det.
    Så har I eller jeres venner endnu ikke fået tilmeldt jer, så er chancen der endnu!

  • 11. december 2009:
    NASA har valgt at gøre det igen. Et heldigt sammentræf vil, at der under vores ophold i Florida, atter skal opsendes en rumfærge fra Kennedy Space Center. Vi holder et vågent øje med launch tiderne for Discovery rumfærgen og vil bestræbe os på at kunne lave en tur ud til østkysten, sandsynligvis i omegnen af Titusville, hvor vi kan få den oplevelse og det fantastiske syn at se, når der fyres op under de ekstremt kraftige motorer.


  • 19. februar 2010:
    Der er nu definitivt lukket for tilmeldinger til dette års tur til Florida og 12-timers løbet på Sebring International Raceway, og vi har nu foretaget de (sandsynligvis) sidste rettelser i rejseplanen.


   

Praktiske oplysninger:

Rejseplan:
Afrejse - lang tur:10. marts 2010
Afrejse - kort tur: 14. marts 2010
Hjemrejse: 24. marts 2010
Pris - kort tur:11.998,- kr.Tillæg for luksus hotel X.XXX,- kr.
Pris - lang tur:12.998,- kr.Tillæg for luksus hotel X.XXX,- kr.

Turen er arrangeret af Motor Sports Rejser i samarbejde med Motorsporten.dk og inkluderer følgende:

1 x flybillet København/Billund - Frankfurt - Orlando og retur inkl. skatter.
Overnatninger i delt dobbeltværelse på 3 stjernet hotel.
1 x billet til banen, gældende fra onsdag til lørdag.
Transport i minibus til og fra lufthavnen, samt til og fra banen inkl. parkering på banen.
Alle skatter og afgifter, samt gebyr til rejsegarantifonden.

Al forplejning på turen, samt indgangsbilletter på evt. udflugter, er for egen regning.

HUSK GYLDIGT PAS

BEMÆRK: Hverken det gule eller det blå sygesikringskort dækker i Amerika!
Tjek derfor om I er rejseforsikret f.eks. ved jeres indbo- , ulykkes- eller egen rejseforsikring, ellers tegn en speciel rejseforsikring for turen.

Tidszonen for Florida er minus 6 timer i forhold til dansk tid.

Temperaturen i Florida i marts måned ligger mellem 19° og 27° celsius.
(Accuweather Daytona Beach - Kissimmee - Sebring)

I USA er der kun 110 volt i stikkontakterne, og der skal bruges mellemstik for at benytte danske el-apparater!

De fleste 'tri-band' mobiltelefoner vil fungere i USA - men forbered dig på at prisen for at ringe hjem til Danmark er MEGET høj!
Tjek disse god råd omkring brug af mobiltelefoner i udlandet.

Rejseplanen er primært baseret på 12-timers løbet på Sebring, men da der jo er flere dage til rådighed, vil minibussen også køre til nogle af de mange andre udflugtsmål der er i og omkring Kissimmee, i den udstrækning der er interesse for det.
Så har du specifikke ønsker, så kom frem med dem, og lad os se om der er generel interesse for dem, så de eventuelt kan blive indarbejdet i denne rejseplan.
Alternativt er det meget nemt og billigt at leje bil i Florida, og da skiltningen på vejene er helt i top, er det ikke noget problem at finde rundt derovre, hvis man tager en tur rundt på egen hånd.
Ligeledes er der en meget fin shuttleservice fra vort hotel ud til de forskellige tema- og forlystelselsparker - de fleste ture er helt gratis, enkelte kan koste ganske få dollars.
Den offentlige transport er også helt fin i Kissimmee, det koster pt. $4,50 for en 1-dagsbillet, se mere hos busselskabet Lynx - Linie(Rute) 55 & 56 stopper udfor vort hotel og tager man en af disse østover, kan der ved endestationen skiftes over til linie 4, der kører nordpå til Orlando Centrum/Downtown/Church Street.
Der er også den specielle tour-bus I•Ride Trolley der kører på Intl.Drive, en dagsbillet koster $4
Check de gældende priser på selskabernes egne websider.

Glimt fra Sebring turen 2009:

Foto: Stefan Hupfeldt
Foto: Stefan Hupfeldt

Rejseplan - dag for dag

Ændringer i de opgivne tider kan forekomme, ligesom vi forbeholder os retten til at ændre i dagsprogrammerne, hvis der viser sig gode grunde til det!


Dag 1
Onsdag den 10. marts 2010:

Udrejse for deltagerne på den lange tur


Rejseplan:

Afrejse fra: Kastrup Lufthavn Fly nr.: LH3071 kl. 10:10
Billund Lufthavn Fly nr.: LH3121 kl. 10:55
HUSK: Check-in mindst 2 timer før afgang!

Ankomst til: Frankfurt/Tyskland Fra Kastrup kl. 11:40
Fra Billund kl. 12:30

Afgang fra: Frankfurt Fly nr.: LH464 kl. 14:10
Ankomst til: Orlando/Florida Airbus 340-600 info kl. 18:45

(Bemærk - alle tider er lokale tider.)




Efter at have samlet vores bagage samt hentet vores biler sætter vi kursen nordpå og kører mod Daytona Beach.
Flemming tager 'den lille bil' og stikker i forvejen, for at tjekke ind på hotellet, mens Arne kører minibussen med de resterende gæster og bagage.

Det er en køretur på cirka 75 miles, og den tager nok omkring 1½ time - hvis vi tager motorvejen.

Efter ankomsten til Daytona Beach bliver vi indkvarteret på:

Tropical Winds Oceanfront Hotel
1398 N. Atlantic Ave.
Daytona Beach
FL 32118
Tlf.: 001 - 386 258 1016
Tlf.: 800 245 6099 (gratis i Amerika)
Fax: 001 - 386 255 6462

Vi forventer (men kan ikke garantere) at alle får værelser med både balkon og havudsigt, en enestående chance for at se solen stå op over Atlanterhavet.

Daytona-Beach_sunrise_01.jpg - 108,81 K

Fra Tropical Winds Oceanfront Hotel er der under tre kilometers gang ned til Main Street og den berømte Daytona Beach Pier og Boardwalk - Webcam.


Dag 2
Torsdag den 11. marts 2010:

Afslapning ovenpå flyveturen.
Vi bliver i lokalområdet, og der bliver mulighed for at besøge Daytona International Speedway, hvor der er mulighed for at besøge museet, køre race i en simulator samt få en guidet tur ud på banen, eller for dem der måske er lidt mere lækkersultne et besøg på Angell & Phelps Chocolate Factory hvor der er mulighed for en rundvisning og lidt smagsprøver.

Hvis der er interesse for det kan vi i samme forbindelse tjekke Angell & Phelps Cafe's meget roste restaurant, og eventuelt bestille bord til en fælles middag for de der er interesserede i det, deres menukort ser i alle tilfælde lækkert ud!


Dag 3
Fredag den 12. marts 2010:

For natur elskerne eller dem der bare gerne vil opleve lidt af Floridas natur, bliver der mulighed for at deltage i en udflugt ind til og rundt om Lake George, hvorefter vi sætter kursen ud mod kysten igen og kører til St. Augustine, hvor vi sætter tid af til at spadsere lidt rundt rundt i byen, eller til at besigtige det gamle spanske fort 'Castillo De San Marcos'
Som altid på vores ture har vi heldet lidt på vores side, da netop fredag er den dag der skydes med kanonerne på Castillo De San Marcos, det sker klokken 10:30, 11:30, 13:30, 14:30 samt 15:30.

Castillo-De-San-Marcos_01.jpg - 50,58 K


Dag 4
Lørdag den 13. marts 2010:

Daytona beach - Kissimmee

Alle står tidligt op, og efter morgenmaden pakker vi minibussen/minibusserne, siger farvel til Daytona Beach for denne gang, hvorefter vi sætter kurs mod Kissimmee.

Vi kører ad landevejene fra Daytona Beach og ned til Kissimmee, så der bliver rig mulighed for at kigge lidt på landskabet.
Ruten vi følger bliver ad Highway 1 sydover helt ned til Melbourne (Nej, det er ikke den der flække i Australien), hvorefter vi kører vestpå ad rute 192 indtil vi rammer Kissimmee.

I Kissimmee bliver vi indkvarteret på:

Comfort Suites Maingate East
2775 Florida Plaza Boulevard
Kissimmee, Florida 34746
Tlf. 001 - [407] 397 7848
Fax: 001 - [407] 396 7045

Hotellet er beliggende lige ved siden af Old Town - Kissimmee, samt kun få miles fra samtlige de største temaparker i Florida.

Husk:
Lørdag eftermiddag fra klokken 13:00 og til først på aftenen er der crusing i Old Town - Kissimmee, hvor der hovedsageligt køres med Hot Rods, 50'er biler og ældre custom cars, det er ikke ualmindeligt at der kommer et par hundrede biler.


Dag 5
Søndag den 14. marts 2010:


Dag 6
Mandag den 15. marts 2010:

Disney day

Fra vores hotel kører der shuttle bus ud til Main Gate ved Disneyland Magic Kingdom, så der er mulighed for at være der allerede ved åbningstid, hvor køerne er mindst.
Fra Main Gate er der monorail videre til EPCOT Center og Magic Kigdom Park samt bus til Disney Hollywood Studios (MGM).

Disneyland behøver vist ikke nærmere præsentation, det ved alle vist hvad er - et råd til dem der går derind, besøg både 'Alien Attack' samt 'Haunted Manison' det er illusioner i topklasse.

EPCOT Center er en kombineret 'forlystelse' hvor man både får en på opleveren, samt bliver klogere på naturhistorie samt moderne videnskab.

Disney Hollywood Studios er det tidligere MGM Studios, en temapark bygget over de mange MGM/Disney film.

Beregn en hel dag til hver af disse temaparker - dels er der meget at se og opleve, dels er køerne alle steder altid lange.

Samlet kort over alle Disney Parkerne
Kort over Magic Kingdom
Kort over EPCOT Center
Kort over Disney Hollywood Studios

Shuttle bus tider:
Fra hotellet: 07:40, 09:50 samt 12:10
Fra Disney: 18:00. 19:00 samt 23:00

Vores minibus vil blive holdende på hotellet denne dag, eller måske køre til en alternativ lokation.

Et spændende alternativ har kunne være at tage ud til Walt Disney World Speedway (det tidligere Richard Petty Driving Experience), der ligger lige ved Disneys hovedindgang, hvor der køres med NASCAR racere og hvor der er mulighed for selv at få en tur på banen!


Dag 7
Tirsdag den 16. marts 2010:

Hvis der er tilslutning til det, kører vi en tur ud til Kennedy Space Center.
Det er en stor oplevelse at se de mange forskellige raketter og rumkapsler, samt ikke mindst at tage med på den guidede tur rundt ud til affyringsramperne og forbi de store servicehaller til rumfærgerne.


Dag 8 til 11
Onsdag den 17. til lørdag 20. marts 2010:

Mobil 1 Twelve Hours of Sebring

Generelle informationer:

Sebring International Raceway er Amerikas ældste permanente racerbane, den er 3,7 miles (ca. 6 km.) lang og har 17 sving. Vores billetter til banen giver adgang stort set overalt, undtagen i pitlane samt på hovedtribunen over pitgaragerne.
Vi har de sidste par år parkeret lige ved siden af den centralt beliggende Skip Barber Racing School, hvilket også har betydet lange traveture når man ville rundt på banen, men i år har vi tilladelse til også at køre vores minibus ud på det nordlige tilskuerområde, altså over broen og ud til området med den store flagstang og campingen.

Sebring_Poster_01.jpg - 138,83 K

American Le Mans Series er selvfølgelig topklassen på Sebring, her er racerne er opdelt i to hovedklasser LMP samt GT, der så hvert for sig igen er inddelt i to underklasser 1 og 2.
LMP klasserne er prototypeklasserne med racersportsvogne bygget udelukkende til banesport, og forskellen mellem LMP1 og LMP2 klassen ligger primært i motorstørrelserne.
GT klasserne er for sportsvogne der har stor lighed med de biler vi kan møde i gadebilledet, her er det to forskellige tuningsgrader der danner de to klasser.
Bilerne i American Le Mans Series klassen er stort set de samme som man ser til 24-timers løbet på Le Mans.

Udover American Le Mans Series kommer der selvfølgelig også mange andre spændende klasser på Sebring i forbindelse med 12-timers weekenden. Fælles for alle disse klasser er, at de kun kører korte (almindelige) løbsdistancer.
De øvrige klasser i år er:

  • Star Mazda Championship
  • Indy Lites Championship
  • Skip Barber National
  • Porsche GT3 Challenge
  • Prototype Lites Championship
  • SVRA (historisk motorsport)

Klik på kortet for at se det i en større udgave.
(Klik på kortet for at se det i en større udgave)

Læs Sebring International Raceway's december nyhedsbrev.
Læs Sebring International Raceway's februar nyhedsbrev.


Dag 8
Onsdag den 17. marts 2010:

Mobil 1 Twelve Hours of Sebring

Minibussen kører fra hotellet klokken 08:00.
Der er i dag fri træning for samtlige de deltagende klasser på Sebring

Fra Til Klasse Kørsel
08:00 08:30 Skip Barber National 1. fri træning
08:45 09:25 Star Mazda Championship 1. fri træning
09:40 10:15 Prototype Lites Championship 1. fri træning
10:30 11:10 Porsche GT3 Challenge 1. fri træning
11:25 12:05 Star Mazda Championship 1. fri træning
13:30 14:05 Prototype Lites Championship 2. fri træning
14:20 14:50 ALMS (LMP1 + LMP2 + LMPC) Test session
14:50 15:50 ALMS (alle klasser) Test session
15:50 16:20 ALMS (GT2 + GTC) Test Session
16:35 17:15 Porsche GT3 Challenge 2. fri træning
17:30 18:30 SVRA 1. fri træning


Dag 9
Torsdag den 18. marts 2010:

Mobil 1 Twelve Hours of Sebring + Kennedy Space Center

ALMS serien kører i dag både træning, tidtagning samt nattræning.
Minibussen kører fra hotellet klokken 07:30, og vi kører fra banen igen klokken 21:00 - umiddelbart efter at nattræningen er slut.

Fra Til Klasse Kørsel
08:00 08:30 Skip Barber National Kvalifikation
08:45 09:30 Star Mazda Championship Kvalifikation
09:45 10:15 Prototype Lites Championship Kvalifikation
10:30 11:30 ALMS (alle klasser) 1. fri træning
11:45 12:15 Porsche GT3 Challenge Kvalifikation
12:20 13:00 ALMS Præsentationskørsel
13:15 13:45 Prototype Lites Championship Race 1 = 30 min.
14:05 15:05 ALMS (alle klasser) 2. fri træning
15:25 16:10 Porsche GT3 Challenge Race 1 = 45 min.
16:30 17:00 Skip Barber National Race 1 = 30 min.
17:15 18:15 SVRA Træning og kvalifikation
18:20 18:45 Corvette opvisning Max 100 biler
18:50 19:10 ALMS Præsentationskørsel
19:15 21:00 ALMS (alle klasser) Nattræning

Alternativ:

NASA gør det igen!
Ved et heldigt sammentræf, vil at der ligesom sidste år, være en rumfærge der skal opsendes fra Kennedy Space Center, mens vi er i Florida.
Vi holder et vågent øje med launch tiderne for Discovery rumfærgen, og vil hvis det er muligt lave en tur ud til østkysten, for at kunne opleve det fantastiske syn det er, når der fyres op under motorer af denne kaliber.
Dog er disse opsendelses dato'er altid givet med forbehold, idet mange parametre spiller ind og opsendelsen kan risikere at blive udskudt.
På NASA's website er missionen med nummer STS-131 blevet skemalagt, og du kan læse mere om opsendelsen af rumfærgen Discovery her.
Ifølge de seneste oplysninger er opsendelsen udsat til den 5. april - men vi holder forsat øje med programmet!

Torsdag fra klokken 18:00 crusing i 'Old Town' i Kissimmee, hvor der udelukkende køres med motorcykler.


Dag 10
Fredag den 19. marts 2010:

Mobil 1 Twelve Hours of Sebring

Der er i dag fri træning for ALMS kørerne på Sebring, samt løb i mange af supportklasserne.
Dette er dagen hvor der er mulighed for at få en autograf fra de mange kørere i ALMS.
Minibussen kører fra hotellet klokken 08:00, hjemtransport tidspunkt aftales på dagen.

Fra Til Klasse Kørsel
08:00 08:30 Skip Barber National Kvalifikation 2
08:50 09:20 Prototype Lites Championship Race 2 = 30 min.
09:40 10:40 ALMS (alle klasser) fri træning
11:00 11:45 Porsche GT3 Challenge Race 2 = 45 min.
11:50 12:15 Porsche paradekørsel Max 100 biler
12:20 12:40 ALMS Præsentationskørsel
12:45 13:30 Star Mazda Championship Race = 45 min.
13:50 14:15 ALMS (GT2 + GTC) Kvalifikation
14:25 14:50 ALMS (LMP1 + LMP2 + LMPC) Kvalifikation
15:00 15:10 Hall of fame 'Hot laps'
15:30 16:00 Skip Barber National Race 2 = 30 min.
16:20 17:20 SVRA Race = 60 minutter
17:30 18:15 BMW og Audi paradekørsel Max 100 biler

Fredag eftermiddag fra klokken 17:00 og først på aftenen er der crusing i 'Old Town' i Kissimmee, hvor der hovedsageligt køres med Custom Cars og exotiske biler fra perioden 1975 til 1987.


Dag 11
Lørdag den 20. marts 2010:

Mobil 1 Twelve Hours of Sebring
Minibussen kører fra hotellet klokken 07:00/07:15, så vi er på Sebring i god tid inden løbet starter - det sker klokken 10:30.

Undervejs holder vi ind ved et supermarked og køber lidt vand, brød, pålæg, og ost så vi har lidt at stå imod med under 12-timers løbet, som et supplement til det man kan købe af mad og drikke på banen.

Fra Til Klasse Kørsel
08:00 08:25 ALMS (alle klasser) Warm up
08:35 08:50 SVRA Paradekørsel
09:05 ALMS Præsentationskørsel
Hall of fame 'Hot laps'
10:30 ALMS (alle klasser) Line up
10:30 22:30 ALMS (alle klasser) 12-timers løb

Efter løbet er der præmieoverrækkelse samt et stort festfyrværkeri, når dette er overstået samles vi ved minibussen, og kører tilbage til hotellet.


Dag 12
Søndag den 21. marts 2010:

Afslapning på hotellet, eller måske en fælles udflugt i området - for eksempel en eftermiddagstur til Gatorland, Floridas største park (45ha) næsten kun med alligatorere!
Eller hvis det skal være den 'ægtevare', en tur med BC Airboat's ved Boggy Creek i den øvre del af Everglades nationalparken, hvor der også vil være mulighed for at se både alligatorer, sumpskildpadder og mange andre dyreracer i deres naturlige miljø.


Dag 13
Mandag den 22. marts 2010:

Powershopping - hvorfor ikke få brugt de sidste par Dollars på lidt indkøb, måske lidt gaver til dem på hjemmefronten.
Vi foreslår en tur ud til Orlando områdets største shoppingcenter:
The Florida Mall - Dillard's, JCPenny. Macy's, Nordstrom, Lord&Taylor, Saks Fifth Avenue og Sears er blandt de 270 forretninger i 'The Florida Mall'.


Dag 14
Tirsdag den 23. marts 2010:

Hjemrejse


Rejseplan:

Afgang fra: Orlando Fly nr.: LH465 kl. 21:35
Airbus 340-600 info


Dag 15
Onsdag den 24. marts 2010:

Danmark


Rejseplan:

Ankomst til: Frankfurt Fly nr.: LH465 kl. 12:30

Afrejse mod: Kastrup Lufthavn Fly nr.: LH3076 kl. 16:50
Billund Lufthavn Fly nr.: LH3122 kl. 16:15

Ankomst til: Kastrup Lufthavn kl. 18:15
Billund Lufthavn kl. 17:45

(Bemærk - alle tider er lokale tider.)



Tak for denne gang, og på gensyn i 2011, hvor vi igen vil arrangere en tur over til 12-timers løbet på Sebring, kombineret med et nyt og spændende rejseprogram - tag et smugkig her allerede nu, og sørg for at booke din ferie og din tur i god tid!
Vi vil igen bestræbe os på at holde turens pris under 1000,- kr. pr. døgn, men det afhænger naturligvis meget af hvordan verdensøkonomien udvikler sig de kommende 8 - 12 måneder.

Bemærk også at vi har en bustur til Auto & Technik Museum Sinsheim, samt Spur1 Treff den 25. til 27. juni 2010.








Afstande og køretider:

Orlando Lufthavn - Daytona Beach
75 miles = ca. 120 km.
Beregnet køretid = ca. 1 timer og 30 minutter.

Orlando Lufthavn - Kissimmee
18 miles = ca. 30 km.
Beregnet køretid = ca. 45 minutter.

Kissimmee - Sebring Int. Raceway
75 miles = ca. 120 km.
Beregnet køretid = ca. 1 time 45 minutter

Klik rundt på kortet for at se nærmere på de steder der nævnt på denne info side:
Vis oversigten for ture og turforslag på et større kort


Gode links

Læs alt om 58th Mobil 1 Twelve Hours of Sebring 2010 på Motorsporten.dk
Læs alt om 57th Mobil 1 Twelve Hours of Sebring 2009 på Motorsporten.dk
Læs alt om 56th Mobil 1 Twelve Hours of Sebring 2008 på Motorsporten.dk
Læs alt om 55th Mobil 1 Twelve Hours of Sebring 2007 på Motorsporten.dk

Sebring International Raceway

Old Town i Kissimmee


Bemærk

Denne side vil løbende blive opdateret med informationer og rejsetips - helt frem til dagen før vi tager afsted. Der vil her kunne være afvigelser fra den oprindelige rejseplan, så vær venligst opmærksom på dette, og kontakt os straks hvis dette giver dig nogle problemer.

Forespørgsler, rettelser, tilføjelser og ikke mindst turforslag bedes sendt til Flemming Nymark eller Arne Nielsen på denne mailadresse: Sebring@Motorsporten.dk

Der er indtil nu indkommet disse forslag:



Som yderligere inspiration kan du her se turbeskrivelsen til 2009 turen.





Med ønsket om en god rejse, de bedste hilsner

Flemming og Arne




Klik her og se flere spændende rejser arrangeret i samarbejde med
Motorsporten.dk

Nyttig viden inden turen går til Amerika

Nye visumregler for indrejse i USA:

Skal du rejse til USA efter den 12. januar 2009, skal du forhåndsregistrere dig elektronisk for at blive godkendt til indrejse i USA.
På denne side kan du finde linket til siden, du skal udfylde samt yderligere oplysninger, hvis der er noget du bliver i tvivl om.

Pas og visumregler for indrejse i USA

Skal du som dansk statsborger, på ferie- eller forretningsrejse i USA, kan du som udgangspunkt frit rejse ind i USA uden visum - blot du har et gyldigt pas - og kun bliver i landet i op til 90 dage.
Indrejsen sker som følge af det såkaldte ”Visa Waiver Programme”.

Der er dog visse betingelser der skal være opfyldt:

  • Du skal være i besiddelse af et gyldigt maskinlæsbart pas, som skal være gyldigt i 6 måneder efter hjemkomsten, – gælder også for børn!
  • Du skal være i besiddelse af en bekræftet returbillet eller en bekræftet billet for vidererejse til en destination uden for USA.
  • Du må maksimalt opholde dig i USA i 90 dage.
  • Du SKAL – med indrejse i USA efter den 12. januar 2009 – forhåndsregistrere dig elektronisk for derved at blive godkendt til indrejse i USA.
    Dette gør du lettest via dette link: https://esta.cbp.dhs.gov.

    Forhåndsregistreringen giver ingen garanti for indrejsetilladelse i USA, men tjener kun som en tilladelse til at flyve til USA.
  • Du SKAL også registrere via ovenstående link, hvis du kun rejser via USA i transit.

OBS:
Du skal ikke blive nervøs over en lang "pop-up advarsel". Klik Ok og du kommer ind på siden. Formularen er indledningsvis på engelsk - Tryk på linket Dansk for at få den vist siden på dansk.
Den består af fire trin, som du kommer ind på ved at klikke på "Anvend/Apply" eller "Opdater eller kontroller status/Update or Check Status" nederst i det grønne felt.
Herefter skal du svare "Ja/Yes eller Nej/No" til teksten, der fortæller hvad dine informationer bliver brugt til. 
Svarer du Ja/Yes kommer du til første trin.

Du skal kun søge om det udvidede visum:

  • Hvis du skal arbejde eller studere i USA.
  • Hvis du ikke er i besiddelse af en ren straffeattest.
  • Hvis du ikke er dansk statsborger.
  • Hvis du tidligere er blevet nægtet visum til USA.
  • Hvis du tidligere har ”glemt” at forlade USA inden udløbet af den 90 dages visumfri periode.
  • Hvis du vil opholde dig i USA mere end 90 dage.

Yderligere oplysninger:

Brug dette link til at få svar på alle dine spørgsmål vedrørende ESTA registreringen eller tag kontakt til ambassaden, hvis du ønsker yderligere oplysninger om pas- og visumreglerne generelt, så kontakt:

Embassy of the United States of America
Dag Hammerskjölds Alle 24
2100 København Ø
Tlf. 3341 7100 - hverdage 14.00 – 16.00
www.denmark.usembassy.gov


Baggage information:

Bagage over Atlanten:
Der må medtages 2 kufferter på max. 32 kg. samt 1 stk. håndbaggage (55 x 40 x 20 cm max. 8 kg.), se yderligere info hos Lufthansa: Kufferter - Håndbagage

Generelle bestemmelser vedrørende håndbagage

Skærpede EU regler vedrørende håndbagage og flydende væsker: Det er kun tilladt at medbringe væsker i beholdere på maksimalt 100 ml. Medbringes flere beholdere, må der max medbringes, hvad der kan være i en gennemsigtig plastpose med et rumfang på 1 liter, eller sammenlagt 500 ml.

OBS:
Posen med flydende væsker skal køres igennem sikkerheds-kontrollen separat.

Med væsker menes i denne forbindelse alle flydende og delvist flydende stoffer, som f.eks. vand, flydende sæbe, shampoo, tandpasta, deodorant, cremer, aerosoler mv. De omtalte plastposer skal være gennemsigtige, kunne lukkes og have et maksimalt rumindhold på en liter.

Væsker og væskeformige stoffer, der gerne må medbringes i håndbagagen i større mængder end 100 milliliter:
Medicin og/eller væske der indgår i diæt og lignende.
Du må kun medbringe medicin i håndbagagen, i de mængder du skal bruge under rejsen. Du skal kunne sandsynliggøre behovet og medicinens ægthed overfor sikkerhedspersonalet.

Varer der købes i lufthavnene efter sikkerhedskontrollen
Varerne skal dog opbevares i en forseglet pose, der ikke må åbnes før slutdestinationen.

Du kan læse mere om disse skærpede sikkerhedsregler og procedurer på Københavns Lufthavns hjemmeside - Spørgsmål og svar omkring sikkerhedskontrol www.cph.dk