Florida tur 2008

American Le Mans Series 12-timers løb

Sebring International Raceway

image001.jpg - 141,24 K

To af de kørere vi kan komme til at opleve på Sebring i år er
Tom Kristensen i en Audi R10 diesel racer i LMP1 klassen,
samt Jan Magnussen i Chevrolet Corvette GT1 klassen.


Sebring tur 2008
- til American Le Mans Series 12-timers løb

Afrejse:                  Tirsdag den 11/3-08
Hjemkomst:             Onsdag den 19/3-08

Turen er arrangeret af Motor Sports Rejser og inkluderer følgende:

1 X flybillet København via Newark til Orlando og retur inkl. skatter.
7 X overnatninger i delt dobbeltværelse på 3 stjernet hotel i Kissimmee.
1 X billet til banen, gældende fra onsdag til lørdag

Billeje - andel i 12 personers minibus inkl. parkering på banen.

Minibussen vil under hele turen KUN blive kørt af Flemming Nymark fra Motor Sports Rejser, der også fungerer som 'rejseleder' på turen.

Al forplejning på turen er for egen regning!


Praktiske oplysninger:

Rejseforsikring:

Hverken det gule eller det blå sygesikringskort dækker i Amerika! Tjek derfor om I er rejseforsikret f.eks. ved jeres indbo- og/eller ulykkesforsikring, ellers tegn en speciel rejseforsikring for turen.

Temperaturen i Florida i marts måned ligger mellem 18 og 23 grader Celius.

I USA er der kun 110 volt i stikkontakterne, og der skal bruges mellemstik for at benytte danske el-apparater!

De fleste 'tri-band' mobiltelefoner vil fungere i USA - men forbered dig på at prisen for at ringe hjem til Danmark er høj!

Der er ca. 125 km. fra Kissimee til banen i Sebring, med en beregnet køretid på et par timer. Valget om alligevel at bo i Kissimmee, er truffet ud fra byens centrale beliggenhed i forhold til de øvrige seværdigheder, som der er mulighed for se på turen.




Forlystelser /udflugtsmål:

Der er MANGE muligheder for at få en på opleveren i Florida, men de nedenfor nævnte er nok de mest kendte attraktioner, og dem der ligger tættest på vores 'base'.

I den udstrækning minibussen ikke er optaget af kørsel til og fra Sebring banen, kan der blive arrangeret fælles udflugt til et eller flere, af nedenstående forlystelser/udflugtsmål, hvis der er interesse for det.

Alternativt er det billigt at leje biler i Amerika og køre på egen hånd, skiltningen derovre er fin, så det er som regel intet problem at finde vej.

Ligeledes går der shuttle-busser fra mange hoteller til de største af forlystelserne, ligesom der er mono-rail mellem f.eks. Disney World og EPCOT Center.

Disse forlystelser/udflugtsmål er inden for nær afstand af Kissimmee:

1 - Disney World
2 - EPCOT Center
3 - Disney/MGM Studios
4 - SeaWorld
5 - Go Kart bane

Med lidt længere køreafstand, men dog stadig så man sagtens kan klare det på en dagstur findes:

11 - Universal Studios (Orlando)
12 - John F. Kennedy Space Center / Cape Canaveral Air Force Center
13 - Everglades Nationalpark (syd Florida) - f.eks. tur med swampboat
25 - Shopping i Orlando

Der er indkommet flere interessante udflugts- mål i Florida:

Discovery Cove:       http://www.discoverycove.com/
Sanibel:                  http://www.tarponbayexplorers.com/
Ding Darling:            http://www.dingdarlingsociety.org/


Rejseplan:

Alle tider er lokale tider
(Florida er minus 6 timer i forhold til dansk tid)

Dag 1:

Tirsdag den 11. marts:

Husk pas!

Samtlige flyvninger foregår med Continental Airlines, med udrejse fra Kastrup Lufthavn.

Check-in senest kl. 06:00 - der lukker de!

Afgang fra Kastrup klokken 08:00 - Fly nr.: CO0123.

Bemærk:

Der er nye og skærpede regler angående medicin, væsker og creme i håndbagagen, så tag ikke mere med end højst nødvendigt.
Læs mere angående de generelle bagage regler på nedenfor.

Ankomst til Newark (New York) kl. 12:15 - herefter går turen gennem immigration.

HUSK at have udfyldt de papirer/formularer du får udleveret i flyveren, inden du går gennem immigration control!

Efter immigration control går vi videre til vores fly til Orlando, med afgang klokken 13:30 - Fly nr.: CO0037.

Ankomst til Orlando lufthavn kl. 16:15, hvor står der en minibus klar til os, turen går herefter videre til Kissimmee, hvor vi bliver indkvarteret på:


Ramada Plaza Gateway

7470 Highway 192 West
Kissimmee
Orlando FL 34747
USA

http://www.ramadagateway.com/

Welcome to the Ramada Plaxa Hotel & Inn Gateway

Generelle bestemmelser vedrørende håndbagage

Skærpede EU regler vedrørende håndbagage og flydende væsker:

Det er kun tilladt at medbringe væsker i beholdere på maksimalt 100 ml. Medbringes flere beholdere, må der max medbringes, hvad der kan være i en gennemsigtig plastpose med et rumfang på 1 liter, eller sammenlagt 500 ml.

OBS:

Posen med flydende væsker skal køres igennem sikkerheds-kontrollen separat.

Med væsker menes i denne forbindelse alle flydende og delvist flydende stoffer, som f.eks. vand, flydende sæbe, shampoo, tandpasta, deodorant, cremer, aerosoler mv. De omtalte plastposer skal være gennemsigtige, kunne lukkes og have et maksimalt rumindhold på en liter.

Væsker og væskeformige stoffer, der gerne må medbringes i håndbagagen i større mængder end 100 milliliter:
Medicin og/eller væske der indgår i diæt og lignende.

Du må kun medbringe medicin i håndbagagen, i de mængder du skal bruge under rejsen. Du skal kunne sandsynliggøre behovet og medicinens ægthed overfor sikkerhedspersonalet.

Varer der købes i lufthavnene efter sikkerhedskontrollen

Varerne skal dog opbevares i en forseglet pose, der ikke må åbnes før slutdestinationen.


Dag 2 - 5:

Sebring International Raceway er Amerikas ældste permanente racerbane, og længden på det nuværende lauout er 3,7 miles eller ca. 6 kilometer.

Banen har været vært for de nu berømte 12-timers løb siden 1952, og dette års løb er nummer 56 i rækken.

12-timers løbet på Sebring markere starten på American Le Mans Series sæsonen 2008, klassens 10. sæson, og den ser ud til, om muligt, at blive endnu mere spændende end de tidligere.

Flere danske kørere har tidligere deltaget i American Le Mans Series, blandt andet den 7-dobbelte Le Mans vinder Tom Kristensen der vandt løbet i 1999, 2000, 2005 og 2006, han har deltaget i alt 8 gange siden 1999.

Tom Kristensen har i øvrigt banerekorden i LMP klassen, den satte han i 2007 i en Audi R10 TDI med tiden 1:46,634 = 124,910 Mph.

Jan Magnussen, der er tidligere Formel 1 kører og flere gange Le Mans vinder i GT1 klassen, stiller op igen i år, hvor han som de sidste sæsoner skal kører for Corvette Racing.

Han har deltaget i alle løb siden 1999, og han vandt GT1 klassen her i 2006.

American Le Mans Series

Hovedløbet/klassen på Sebring er naturligvis American Le Mans Series, klassen for biler der stort set er magen til dem der deltager i 24-timers løbet på Le Mans samt i den europæriske Le Mans Series.

Bilerne er inddelt i to klasser, de så kaldte prototyper:

LMP racere der kun er beregnet til banebrug.

GT racerne der minder meget om de sportsvogne man kan opleve i gadebilledet.

Hver af disse klasser er yderligere opdelt i to underklasser alt efter ydelse, opbygning og vægt, så man ender op med fire klasser, der alle er på banen på en gang, men som præmieres hvert for sig i 12-timers løbet.

Det kan nok gå at kende forskel på de forskellige klasser i dagslyset, men når mørket falder på, bliver det sværere. Der er dog lidt hjælp at hente, for alle bilerne er udstyret med tre lamper på siden af raceren, og dissen lamper har forskellige farver for hver klasse:

          LMP1 - røde

          LMP2 - blå

          GT1 - grønne

          GT2 -  gule

Men det er desværre kun de tre førende biler i hver klasse der har disse lamper tændt. Bilen på første pladsen 1 lampe, bilen på 2. pladsen 2 lamper og bilen på 3. pladsen 3 lamper.

Ligesom til Le Mans 24-timers løbet, så tiltrækker 12-timers løbet som tidligere nævnt mange danske kørere, i skrivende stund forlyder det at følgende danske kørere deltager i år:

Tom Kristensen         Audi R10                           LMP1

Jan Magnussen         Checrolet Corvette C6-R      GT1

Allan Simonsen         Ferrari 430GT                     GT2

Udover hovedattraktionen - American Le Mans Series løbet - køres der også løb i følgende klasser i forbindelse med 12-timers løbet på Sebring:

IMSA Lites:

Racersportsvogns klasse, der er inddelt tre underklasser, en for hver af de tilladte mærker: Elan Motorsport Technologies, West Race Cars, og Van Diemen Motorsports.

Lite One:

Elan Motorsports Technologies DP-02 chassis

2,3 liters Mazda MZR

Lite Two:

West Race Cars WR 1000 chassis

Kawasaki ZX 10R motor med 174 Hh ved 12.000 omdr./min.

Lite Tree:

Elan / Van Diemen DP-06

2,3 liters Mazda motor 170Hk.

 

 

IMSA GT3 Cup:

Mærke klasse med de altid meget populære, hurtige og vellydende Porsche 911 GT3 Cup racere. Bilerne her er de samme som f.eks. benyttes i opvarmnings-løbene til Formel 1.

 

 

SPEED World Challenge:

For begge SPEED World Challenge klasser gælder det at bilmodellerne skal homologeres af SCCA (Sports Car Club of America, der organiserer løbsserierne) der ligeledes skal godkende alle ændringer.

 

Touring:

Klasse for 4-sædede sedan'er med maksimalt 2800 ccm motorer. Karosseridele må udskiftes med lettere efterligninger, ligesom vinger og frontsplittere må eftermonteres.

Biler produceret med trykladede motorer må også deltage.

 

GT:

Klasse for serieproducerede 2- og 4-sædede coupéer, cabrioleter og sedaner uden slagvolumenbegrænsninger. Karosseridele må udskiftes med lettere efterligninger og trykladning af motoren er tilladt, hvis en bilmodel på den måde kan gøres konkurrencedygtig.

Vinger og frontsplittere må eftermonteres.

 

Skip Barber National:

Den amerikanske begynderklasse inden for formel sporten hedder Skib Barber National. Bilerne er i opbygning meget tæt på de Formel 2000 racere der tidligere kørte i både Danmark og resten af Europa.

Bilerne er udstyret med en 2-liters Ford Pinto motor med ca. 150 HK.

 

Star Mazda Championship:

Dette er en formel klasse, hvor bilerne umiddelbart har stor optisk lighed med de Formel Renault 2000 racere der kører i Europa, men de er som man kan tyde ud af navnet naturligvis udstyret med en Mazda motor - en Mazda Wankel motor på 240 HK.

 

 

Historic Trans Am:

Denne klasse byder på nogle af de vildeste 'gadebiler' der nogensinde er produceret i Amerika, fra perioden lige før oliekrisen og miljø folkene begyndte at rører på sig.

Det er biler fra først i 1970'erne som f.eks.: Ford Mustang, Chevrolet Camaro, Pontiac Firebird og AMC Javalin.

Her er altså tale om biler med store V8 motorer, og spektakulære køreegenskaber = en fryd for både øjne og øre!

 

 

 

SVRA (Sportscar Vintage Racing Association):

SVRA er klassen for alle elskere af klassiske racerbiler, Sportscar Vintage Racing Association afvikler løb for både standard, GT og formel biler fra perioden før 1976.

Hvilke biler der kommer til løbet på Sebring er endnu uvist.

 


Dag 2:

Onsdag den 12. marts:

(aflyses ved for få deltagere)

??:??                      Minibussen kører til Sebring banen

08:00 - 08:25          IMSA Lite                                   Træning

08:40 - 09:05          IMSA GT3 Cup                             Træning

09:20 - 09:40          SPEED World Challenge Touring       Træning

09:45 - 10:05          SPEED World Challenge GT             Træning

10:20 - 11:15          ALMS (LMP + GT)                         Træning

11:30 - 11:55          Skib Barber                                 Træning

12:40 - 13:20          Star Mazda Championship              Træning

13:35 - 14:00          IMSA GT3 Cup                             Træning

14:15 - 15:10          ALMS (LMP + GT)                         Træning

15:25 - 15:50          Historic Trans Am                         Træning

16:05 - 16:30          IMSA Lite                                    Kvalifikation

16:45 - 17:05          SPEED World Challenge Touring       Træning

17:10 - 17:30          SPEED World Challenge GT             Træning

17:40 - 18:40          SVRA                                         Træning

19:15                     Minibussen returnerer til Kissimmee


ALMS GT1 racere, her en Aston Martin foran en Chevrolet Corvette.


Dag 3:

Torsdag den 13. marts:

07:30                     Minibussen kører til Sebring banen

08:00 - 08:25          Skib Barber                                 Kvalifikation 1

08:40 - 09:20          Star Mazda Championship              Træning

09:35 - 10:00          IMSA GT3 Cup                             Kvalifikation

10:15 - 11:10          ALMS (LMP + GT)                         Træning

11:25 - 11:45          SPEED World Challenge Touring       Kvalifikation

11:50 - 12:10          SPEED World Challenge GT             Kvalifikation

12:55 - 13:20          Historic Trans Am                         Kvalifikation

13:35 - 14:20          Star Mazda Championship              Kvalifikation

14:35 - 15:05          IMSA Lite                                   Race 1          30 min.

15:20 - 15:45          ALMS (GT)                                  Kvalifikation            

15:50 - 16:15          ALMS (LMP)                                Kvalifikation

16:30 - 17:00          IMSA GT3 Cup                             Race 1          30 min.

17:15 - 17:45          Skib Barber                                 Race 1          30 min.

18:00 - 19:00          SVRA                                         Træning/kvalifikation

20:00 - 21:30          ALMS (GT + LMP)                         Nattræning

22:00                     Minibussen returnerer til Kissimmee


ALMS GT2 klassen domineres af Ferrari 430 GT og Porsche GT3.


Dag 4:

Fredag den 14. marts:

(aflyses ved for få deltagere)

??.??                      Minibussen kører til Sebring banen

08:00 - 08:25          Skib Barber                                 Kvalifikation 2

08:40 - 09:40          SVRA                                         Race

09:55 - 10:55          ALMS (LMP + GT)                         Træning

11:05 - 12:05          SPEED World Challenge Touring       Race             50 min.

13:10 - 13:40          IMSA GT3 Cup                             Race 2          30 min.

14:00 - 14:30          Historic Trans Am                         Race             30 min.

14:50 - 15:35          Star Mazda Championship              Race             45 min.

15:55 - 16:25          IMSA Lite                                   Race 2          30 min.

16:40 - 17:40          SPEED World Challenge GT             Race             50 min.

18:00 - 18:30          Skib Barber                                 Race 2          30 min.

??:??                      Minibussen returnerer til Kissimmee


LMP2 klassen havde i 2007 Porsche RS Spyder racerne som de hurtigste, nogle gange var de endda hurtigere end LMP1 bilerne.

Fredag aften plejer der at være 'crusing night' ved Old Town i Kissimmee, hvor det hovedsageligt er 60'er og 70'er biler der dominerer billedet.


Dag 5:

Lørdag den 15. marts:

??:??                      Minibussen kører til Sebring banen

07:30 - 07:50          ALMS                                         Warmup

08:00 - 08:45          Parade

10:00                     ALMS                                         Start på 12-timers løbet

22:00                     ALMS                                         Slut

22:05                     Kæmpe fyrværkeri

22:30                     Minibussen returnerer til Kissimmee


LMP1 - Kongeklassen - det er her de største teams befinder sig, og det er her vi normalt finder de hurtigste racere, vi kan forvente at kampen kommer til at stå mellem Audi og Peugeot.

Lørdag aften plejer der at være 'crusing night' ved Old Town i Kissimmee, med Hot Rods, 50'er biler og custom cars.


Dag 6:

Søndag den 16. marts:

Evt. fællesudflugt til?


Dag 7:

Mandag den 17. marts:

Evt. fællesudflugt til?


Dag 8:

Tirsdag den 18. marts:

Hjemrejse påbegyndes:

Checkout og afgang fra hotellet      Kl. ??:??

Afgang fra Orlando Lufthavn           kl. 12:15        Fly nr.: CO1493

Ankomst Newark                           kl. 15:17

Afgang Newark                             Kl. 17:40       Fly nr.: CO0122


Dag 9:

Onsdag den 19. marts:

Hjemkomst til Kastrup Lufthavn       kl. 06:30.