Teamet omkring racerkøreren Kris Nissen, der er født i Arnum i Sønderjylland, indsætter i år 2 ABT-Audi TTR for sidste års vinder af mesterskabet i DTM
(Deutsche Tourenwagen Masters).
Sæsonstarten finder sted den 27. april på Hockenheim i Tyskland.
1st Choice Racing blev 2001 grundlagt af den tidligere DTM kører Kris Nissen sammen med danskerne Hans Top og Peter Utoft. Teamet har base i Ikast.
Kris Nissen er i dag som chefinstruktør for den populære ADAC VW Lupo Cup, ansvarlig for udviklingen af de nye motorsportstalenter i Tyskland.
Sideløbende hermed er han også test- og udviklingskører for nye racerbiler og hurtige gadebiler hos Volkswagen. De seneste 2 år har Kris Nissen med stor succes deltaget i den tyske V8STAR serie.
 Kris Nissen ved hans V8 Star race. (Foto: Motorsporten.dk)
Kris Nissens opgave i 1 Choice Racing vil i 2003 være som rådgiver, hvor teamet kan trække på hans mere end 20 års erfaring som professionel racerkører.
Hans Top er hos ABT-Sportline i Kempten ansvarlig for teknik, opbygning, indsats og organisation af VW Lupo Cuppen.
Allerede i premiereåret for 1st Choice teamet, fejrede teamchef Peter Utoft sit første mesterskab. Tyskeren Patrick Michels vandt suverænt VW New Beetle Cup mesterskabet ved at sejre i 5 ud af de i alt 8 løb.
 1st Choice Racing's VW New Beetle Cup team. (Foto: Motorsporten.dk)
Sideløbende med denne indsats, deltog teamet også fra midten af sæsonen 2001 en bil i den tyske V8STAR serie med Kris Nissen som kører. Også her opnåede teamet flere topplaceringer.
Sidste sæson indsatte teamet, nu som officiel Volkswagen/ADAC Junior team, med stor succes to biler i V8STAR serien, med Kris Nissen og Patrick Michels som kører.
Før dette års nye sæson, der byder på løb i Italien, Østrig, Tyskland, Holland og England, har teamet oprustet. Vi har forstærket teamet, med bl.a. 2 chefmekanikere der kommer direkte fra Formel 1, udtaler Peter Utoft.
Vores tekniske direktør, Dave Benbo har en stor ballast at trække på, i og med han tidligere har været ingeniør for biler der har vundet Le-Mans og Indy 500. De sidste 8 år har han været ansvarlig for Ford og senest Volvo's engagement i ETCC serien hos Prodrive i England.
Vi er stolte over, at vi på trods af at være så ungt et team med kun 3 sæsoner på bagen, har været i stand til, at komme i DTM, der efter Formel 1 anses for at være den næst højest rangerende racerklasse i Europa, udtaler Peter Utoft.
De første testkørsler bliver i midten af marts kørt på Adria International Speedway i Spanien. Herefter transporteres de hos ABT Sportsline i Kempten opbyggede ABT-Audi TT-R biler de 1000 km til deres nye base i Ikast. Her vil 10 mekanikere og ingeniører der til dagligt står for vedligeholdelsen og opbygningen af bilerne forberede dem til de kommende 10 løb i mesterskabet.
At DTM er populær i Europa, hersker der ingen tvivl om. Alle løbene bliver vist live på landsdækkende fjernsyn i Tyskland, Frankrig, Tjekkiet, England og Sverige. Sidste år lå det gennemsnitlige tilskuertal på 54.300 pr. løb, hvor årets højdepunkt var løbet på Norisring i Nürnberg, med ikke færre end 126.000 tilskuere.
 Kris Nissen er ikke ukendt med Abt's TTR racere, i 2000 sæsonen deltog han blandt andet i løbet på Sachenring, og her ses han foran Laurent Aiello. (Foto: Abt Sportline)
Ved sæsonens start på Hockenheim den 27. april går ABT Sportsline, sammen med 1st Choice Racing for første gang til start som mester. Som kører hører igen i år mesteren Laurent Aiello, Christian Abt, Mattias Ekström, Martin Tomczyk og Karl Wendlinger til teamet. Den sjette kører bliver offentliggjort i løbet af kort tid.
1st Choice Racing |