Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Go Kart

BSM Karting Cup 2014 – 1. Afdeling

Go Kart 
11/05/14 

Det resulterede i et rigtig stærkt felt, hvor tidtagningen blev meget afgørende for de dueller, som løbet igennem blev kæmpet ned igennem feltet. Helt nye gokarts, samt et nyudviklet vægtudligningssystem gjorde, at konkurrenceforholdene var helt lige, da de indledende to kvalifikationer skulle afvikles. Alle kørere blev vejet op til en kampvægt på 90 kilo.
 

Hele 33 kørere stillede til start ved årets første afdeling af BSM Karting Cup 2014.

Søren Kjul viste sig at udnytte det nye materiel bedst, og satte sig på pole position. Jesper Jyde gjorde Søren selskab i frontrow, imens Mads Dormann Frandsen og Kenneth Pedersen tog sig af række 2.

Søren satte tiden i 55,536 og herefter var der blot 3/10 af et sekund imellem 2’er Jesper Jyde og 10’er Max Brink. Der var virkelig lagt op til en skarp duel i A-finalen. Daniel Søndergaard trak det sidste strå om at komme med i A-finalerne som nummer 16, og han var altså blot 8/10 efter sin teamkører Søren Kjul.

Hovedsponsor Brian Madsen blev ”sorteper” under tidstagningen og nåede lige præcis ikke med i A-finalen. Det skulle han dog senere vise sig at lave om på. Brian startede altså på pole position i B-finalen, foran Lasse Köln, Dennis Baumann og Thomas Olander.

B-finale 1 skød i gang, med en flot start af alle deltagere. Der var generelt pæne starter hele dagen. Brian Madsen havde selskab de første par omgange, hvorefter han stille trak fra til en sikker sejr. En sejr som sikrede ham wildcard til A-finale 2, hvor han skulle starte sidst. Lasse Köln, Dennis Baumann og Thomas Olander havde nogle forrygende og tætte dueller på de efterfølgende pladser, hvor også Christiansen’erne gjorde en flot figur, med tætte indbyrdes kampe. Op igennem feltet kom en stærkt kørende Stefan Carstens, og blandede sig pludselig i top 3.


(Foto: Vandel Gokart)

A-finale 1 blev også skudt i gang med en flot start, hvor Søren Kjul formåede at holde føringen. Søren lokrerede på tæt fight imellem Mads Dormann Frandsen og Jesper Jyde, og kunne trække fra til en sikker sejr. Hård kamp på de efterfølgende pladser af førnævnte, samt Casper Nygård og Kenneth Pedersen, gjorde at Jeppe Andersen havde held til at passere dem alle og køre 2. pladsen hjem. Daniel Søndergaard havde hurtigste tid i finalen, og dem brugte han til at avancere fra startplads 16 til nummer 7.

B-finale 2 var fra første omgang en hård duel mellem kamphanerne Lasse Köln og Dennis Baumann. Stefan Carstens, som mistede en placering i starten fik kæmpet sig op til de førende, og kunne passere dem til en sejr der ikke kom mere tvivl om. Thomas Olander lukrerede også på de to duellanters overhalinger af hinanden og smuttede forbi til en andenplads. Dennis Baumann overhalede Lasse Köln på sidste omgang for 3. pladsen.


(Foto: Vandel Gokart)

A-finale 2 var blevet vendt i top 10 fra første finale, hvilket gav pole til Bo Christensen, foran holdkammerat Kasper Christensen og Max Brink. Sidst to nævnte kørere smuttede forbi Bo på første omgang, og det viste sig hurtigt at sejren skulle findes i blandt de to. Efter en god og fair kamp, var det Max Brink som kunne passere målstregen først, foran Kasper Christensen. De øvrige kompetanter havde sværere ved at passere Bo, hvilket gav en masse positionsskift i blandt dem.

Da Jesper Jyde forsøgte at kæmpe sig forbi Bo gik det galt og han måtte inkassere en snurretur i sving 5. Mads Dormann Frandsen var chanceløs i at undvige, og de to måtte langt tilbage i feltet og kæmpe sig op igen. De sluttede henholdsvis 10 og 11 i finalen. Kenneth Pedersen, Jeppe Andersen, Søren Kjul og Casper Nygård drog fordel af kollisionen og kæmpede om at fordele pladserne fra 3 til 6. Kenneth Pedersen kom i mål som nummer 3, og Jeppe Andersen passerede Søren Kjul på sidste omgang til P4 i finalen.


(Foto: Vandel Gokart)

Ved præmieoverrækkelsen kunne Stefan Carstens hyldes som vinder af B-finalefeltet, foran Thomas Olander og Lasse Köln. Søren Kjul tog sig af 1. pladsen i A-finalefeltet, foran Jeppe Andersen og Max Brink.


(Foto: Vandel Gokart)

Teammesterskabet bød på sejr til Team Aksel, bestående af Søren Kjul og Daniel Søndergaard. Nummer 2 blev TK Racing, bestående af Jeppe Andersen og Mads Dormann Frandsen. Imens Team Koed, med Bo Christensen og Kasper Christensen blev nummer 3.


(Foto: Vandel Gokart)

Vandel Gokart siger tak for et rigtig flot ræs og håber på at se mange til næste afdeling af BSM Karting Cup 2014

Vandel Gokart
Brian Madsen