- Dansk Motocross er inde i en gylden periode, hvor konkurrencen er på et fantastisk højt niveau. Og hvad endnu bedre er, så er vores lokale kørere med helt i front, siger formand for Sønderborg Motor Club Ole Poetzsch
Kasper Jensen der som nævnt lægger på fjerdepladsen i MX1 klassen, er den ene af de kørere som formanden hentyder til, og Kasper er en af de kørere, som har været en del af den danske elite igennem en længere årrække. I år er ingen undtagelse, og som hans nuværende placering i mesterskabet antyder, så har han haft en rigtig god start på 2013 sæsonen. Men formanden har stærk tiltro til, at Kasper Jensen kan rykke yderligere op i klassementet når der skal køres på hjemmebanen.
Kasper Jensen
- Kasper er kun 2 point efter sin nærmeste konkurrent på tredjepladsen, så vi har virkeligt store forhåbninger om, at han med hjemmebane fordel kan rykke mindst en plads op i klassementet. De to forreste er i øvrigt heller ikke langt foran, så det er absolut også en mulighed for Kasper, at rykke ind på dem.
Thomas Kjer Olsen | Men de sønderjyske forhåbninger hviler ikke kun på skuldrene af Kasper Jensen, for Sønderborg klubben råder også over Danmarks pt. største Motocross talent, Thomas Kjer Olsen.
- Thomas er en fantastisk kører, og det ser ud til, at 2013 bliver året, hvor han for alvor slår igennem i maxi klassen. Han har allerede leveret store resultater i de små klasser, og nu har han lagt sig i fronten af DM i MX2 klassen. Nu plejer vi ikke at have de store armbevægelser her nede, men det er næsten ikke til at få armene ned, når man ser på den kørsel Thomas lægger for dagen i øjeblikket.
Men en ting er, at den unge Sønderjyde har lagt sig i front af mesterskabet, en anden ting er, at hele Motocross Danmark har forventninger om, at Thomas rummer meget mere. Det gælder også formanden, som tror på, at Thomas kan sætte det afgørende stød ind på konkurrenterne, når mesterskabet rammer hjemmebanen den 16.
- Jeg følger tit med i Thomas træning på vores bane, og der er altså ikke ret mange der kan få en motocross maskine så hurtigt rundt på banen, som han kan. Hvis Thomas for alvor rammer dagen, så får de andre meget svært ved at følge med, og så begynder han for alvor at trække fra i mesterskabet.
Afslutningsvis pointerer formanden, at han på ingen måder forventer en nem dag for kørerne, for som nævnt er konkurrencen utroligt høj, og der bliver ikke givet ved dørene, når feltet af potente kørere skal igennem det første snævre sving lige efter starten.
DMU - Danmarks Motor Union |