Weekenden startede ellers rigtig godt. I fredagens 1. frie træning på 30 minutter fik vi hurtigt ramt en god opsætning og havde nu et godt udgangs punkt til at teste flere nye ting blandt andet en anden krængnings stabilisator vi havde fået fabrikeret op til dette løb, men desværre regnede det hele den times frie træning der var om eftermiddagen og vi valgte at spare materiellet og blev i pit.
Lørdagens tidtagning gik godt, vi satte 6. bedste tid på det første sæt dæk. Det er kun tilladt at bruge 4 nye dæk på en løbs weekend, så vi må altid økonomisere med brugen. Da der var ca. 5 minutter tilbage var vi nr. 9 og da det kun er de 10 bedste der er med i super-pole valgte vi at sikre vores tid på andet sæt dæk. Vi beholdte vores placering lige foran Jan Magnussen.
Søndag var luftfugtigheden og varmen helt i top, rigtige mange danskere og svenskere var mødt op, banen var tæt pakket med tilskuer hele vejen rundt. Vi startede som nummer 2 i super-pole, tiden var grundet en nedgearings fejl ikke helt så god som den kunne havde været men alligevel rakte den til en flot 7. plads.
Pre-finalen, spændingen var stor, skulle det lykkes at slutte som nr. 6 og så starte finalen som nr. 1?
Desværre nej, allerede på 1 omgang kom der problemer. Bilen blev tungere og tungere at styre, Jesper troede først at det var en punktering for bilen understyrede voldsomt, men det viste sig at være servo olie som sprøjtede ud på dækket. Teamet kunne se røgudviklingen fra pitten. Uden servostyring skulle der virkelig arbejdes for at få bilen rundt på de brede slicks dæk. Bilen løb helt tør for servo olie efter et par omgange og uden olie på dækket begyndte bilen langsomt at kunne styrre igen, men det havde kostet placeringer. Jesper sluttede pre-finale på en 12. plads.
Pausen var hård og mekanikerne kæmpede hårdt for at finde lækagen i det olie tilsølet motorrum. Alle tryk slangerne er stål armeret og det er derfor svært at finde en utæthed inde under armeringen. Det lykkedes ikke og Jesper måtte se frem til endnu et heat med hård arbejde. Det var nu de lange løbe ture i skoven skulle vise
deres værdi.
Finalen, starten var ikke god men hurtig fandt Jesper en rytme så det lykkes at køre rigtig gode tider uden servostyringen, inden længe blev Jakob Sund's Toyota overhalet, men et par omgange senere laver Jakob en fuldstændig unødvendig afkørsel af Jesper for enden af langsiden. Jesper blev skubbet hele vejen rundt i svinget og fik voldsomme skader på højre bagskærm og baghjul. Heldigvis røg bilen ikke af banen og Jesper kunne forsætte men havde mistet to placeringer. Teamet valgte at lægge en protest mod Jakob Sunds kørsel som vi fik medhold i da også flagdommeren havde set afkørslen og havde rapporteret den til dommerne. Vi sluttede med en 11. plads og to 2. pladser i DTC-cuppen. Vi beholder derved vores samlet 9. plads i mesterskabet og 1. pladsen i DTC-cuppen.
Sylvest Motorsport Læs mere om: 20/07/03 - Ring Knutstorp - Danish Touringcar Challenge |