DTC starter sammen med STCC-bilerne |
Danish Touringcar Challenge 17/05/03
|
|
- på Mantorp Park Når anden afdeling af Danish Touringcar Championship på søndag køres på Mantorp Park, bliver det første gang, at DTC-bilerne starter i et løb sammen med en anden klasse. Efter at man i vinterens løb har skiftet reglement, er Swedish Touring Car Championship i en fase, hvor man skal have bygget feltet op, og derfor starter DTC og STCC denne gang i samme løb. |
|
Men der bliver ikke tale om en komplet blanding af de to klasser - i hvert fald ikke på startgridden. STCC-bilerne starter i en gruppe for sig forrest i feltet, mens DTC-racerne herefter følger i deres helt egen gruppe.
Der er flere baggrunde for dette valg. Mens det i DTC er blandt de seks første biler, at man bytter rundt på startrækkefølgen, gør man det blandt de otte første biler i STCC. Samtidig har den svenske klasse en langt større dækration til rådighed i løbet af en weekend, hvorfor STCC-kørerne ikke har samme behov for at økonomisere med sine dæk, hvilket over en løbsdistance kan give forskelle i gennemsnitshastighederne. Endelig ønsker man også at minimere eventuelle situationer, hvor nærkampe blandt ét mesterskabs kørere kan få indflydelse på chancerne for det andet mesterskabs kørere.
Super Pole-konkurrencen gennemføres dog separat for de to klasser, men i forhold til normal sædvane i Danish Touringcar Championship afvikles denne ikke søndag middag, men lørdag eftermiddag. Læs mere om: 18/05/03 - Mantorp Park - Danish Touringcar Challenge |
|
| |