Men til weekendens løb på Sturup Raceway, stod min ven Søren og manglede en at dele bil med, da jeg alligevel havde sat hele weekenden af til at være på Sturup, løb jeg tør for undskyldninger, og pakkede alligevel køredragt og hjelm, -det fortryder jeg ikke.

Lørdag formiddag sætter jeg mig ind i den lille røde C1’er, lige bortset fra sikkerhedsudstyret, så virker det hele som en helt almindelig minibil, så jeg triller nemt ud til lørdagens frie træning, bortset fra en lidt aggressiv udstødningslyd er alt helt udramatisk (accelerationen er også udramatisk), bilen styrer og bremser rigtig fint, er nem at køre og jeg føler mig hurtigt hjemme bag rattet.

I løbet af træningen syntes jeg selv at jeg får godt fat på at køre den, ”den er sgu hyggelig nok” tænker jeg lidt selvtilfreds da der bliver flaget af.

”Hyggelig” var faktisk lidt for sigende om min debut i C1’erer -jeg var alt for langsom, mine omgangstider var godt 5 sekunder fra de hurtigste.

I løbet af lørdagen fik jeg snakket C1 køreteknik med flere af konkurrenterne, som gerne delte ud af tips og tricks, og allerede i løbet af lørdagen fik jeg barberet omgangstiderne pænt ned, og da jeg søndag i tredje og sidste heat overlader bilen til Søren, havde jeg alligevel fundet godt 4 sekunder siden lørdag formiddag, med Sørens noget hurtigere kørsel og en god pitstop strategi, sluttede vi weekenden midt i feltet, det var vi rigtig godt tilfredse med.

C1’eren er utrolig nem at køre, og man får ret hurtigt knækket koden, det giver sig selv at med den beskedne motorkraft, gælder det om ikke at komme ned i fart, så begrænset brug af bremser og en frisk indstyring er altafgørende, og især når man kører på grænsen af hvad dækkene kan, er C1’eren rigtig sjov.

Det var ikke sidste gang jeg kører C1’er.

Thomas Bakke
Team Bundgas