Den 1. afdeling af F4 Esport Danish Championship, det DIF-godkendte Danmarksmesterskab i simracing, køres i aften på den ikoniske Circuit Spa-Francorchamps.
Alt kan ske på Spa
Den 1. afdeling af F4 Esport Danish Championship, det DIF-godkendte Danmarksmesterskab i simracing, køres i aften på den ikoniske Circuit Spa-Francorchamps.
(Grafik: Karsten Lemche)
Sæsonen hidtil:
I aften skydes anden sæson af det DIF-godkendte Danmarksmesterskab igang. Racerbilerne er digitale, men kørerne er rigtige mennesker, der bruger tusindvis af timer på at blive den bedste.
Danmarksmesterskabet kører over seks afdelinger, og der er en afdeling hver mandag i lige uger hvor kvalifikationen starter klokken 20:00.
Udover den Division, hvor Danmarksmesteren skal findes, er der yderligere fire divisioner, så i alt er der 119 deltagere i mesterskabet. Og de skal køre på fire legendariske F1-racerbaner, en mystisk spansk bane og på Sebring International.
Den hurtigste i kvalifikationen er Marcus Olsen, der også var med i toppen i sidste sæson. Men han var tæt forfulgt af Sander Broberg og Noah Karlsson. Men det er tæt i toppen, og med to løb hver aften af 20 minutter og omvendt startrækkefølge for top 8 i det andet løb, så kan alt ske på Spa i aften.
Danmarksmesteren kan vinde en test i en formelbil stillet til rådighed af Nordic4, så de kan tage deres digitale færdigheder ud i virkeligheden. Mesteren får også en racerlicens af Racerskoler.dk.
Derudover er der lodtrækningspræmier til deltagerne, her er den vildeste præmie en test i en Arion S2-racer. Men de kan også vinde simudstyr fra danske Asetek, en fjernstyret driftracer fra RC-Kongen.dk og et headset fra EPOS.
Hvad kan man forvente på Spa-Francorchamps?
Spa-Francorchamps er en legendarisk racerbane og perfekt til formel-racing. Den er kendt for Eau Rouge-svinget, selvom det nu er mere enkelt at komme igennem, så leder det op til Kemmel-langsiden, som er oplagt til slipstreaming og naturligvis at overhale. Løbet vil blive afviklet over en aften, med kvalifikation og to sprintløb af tyve minutter, hvor der er reversed grid for top otte.
Se løbet på YouTube
F4 Danish Esport Championship er en unik mulighed for fans af motorsport og simracing. Du kan følge løbet live på YouTube og se de bedste danske simracere dyste mod hinanden på en af de mest ikoniske baner i verden. Du kan også deltage i debatten med andre motorsportsinteresserede på YouTube.
Klik, kik og oplev spændingen på Spa-Francorchamps!