Info 22/12/24
|
|
Som Peter Faber skriver i teksten til 'Sikken en voldsom trængsel og alarm' helt tilbage i 1848; ja, så er der ting vi ikke ønsker bliver ændret nævneværdigt. Måske især julen med de traditioner, der bygges kan være svære at holde i hævd gennem livet, med de forandringer man på godt og ondt rammes af. Tradition er godt og sikkert, men må bare heller ikke overskygge, at forandringer også kan være nødvendige, brugbare og dejlige! |
(Foto: Motorsporten.dk)
Med et blik tilbage på 2024 og alle de oplevelser, som har involveret danske motorsports entusiaster, må man endnu en gang imponeres over hvor mange, der yder deres til motorsportens udbredelse både her i Danmark, men også på et utal af baner i udlandet.
(Foto: Pixabay)
Mangfoldigheden på dette område er fantastisk; en kæmpe blandet skare af personer, der alle brænder for netop motorsport. Alle med hver deres passion og opgave, men ingen kan undværes. Hverken dem vi alle ser og lægger mærke til på banerne, hvad enten det er kørere, officials, mekanikere, tilskuere, fotografer og alle de andre synlige ’motorsportstosser’. Men husk også på skaren bag alt dette; de der sørger for forplejning, regnskaber, indkøb, planlægning, mediedækning… Alle yder hver deres opgave for det store puslespil kan lægges; uden manglende brikker eller huller.
(Foto: Pixabay)
Når vi byder 2025 velkommen, er håbet, at vi igen kan se ind i en sæson, hvor der er fuld fart på motorsporten, med det fælles ønske, at vi kan deltage og engagere os i vores fælles interesse for motorsporten, på to og fire hjul.
Og apropos forandringer og ’Rør blot ikke ved min gamle jul’; ja, så ser det da ud til 2025 byder på mange ændringer og nye oplevelser. Kørere der skifter team, kørere der skifter klasser, kørere der bliver teamejere, en ny bybane ser dagens lys, en del ændringer i de forskellige klasser med hensyn til både regler og setup, flere unge danske talenter skal igen vise deres ypperligste kunnen i udlandet, andre ikke så unge kørere skal også videre og vise deres talent i udlandet….. Der er SÅ meget nyt, og gammelt, at se frem til og glæde sig til i 2025.
(Foto: Pixabay)
Vi fra Motorsporten.dk takker alle vores trofaste læsere, annoncører og samarbejdspartnere gennem 2024 og ser med glæde frem til en ny, spændende og udfordrende motorsportssæson 2025, hvor vi, som altid, husker at passe rigtig godt på os selv og hinanden.
Glædelig jul og godt nytår
Teamet bag Motorsporten.dk
|