Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

MotoCross

Haarup henter point ved VM i Spanien

MotoCross 
25/03/24 

Anden afdeling af VM i motocross blev afholdt søndag, hvor danske Mikkel Haarup var godt kørende i MX2-klassen trods tekniske problemer.
 


Mikkel Haarup
(Foto: MXGP)

Mikkel Haarup havde masser af fart og godt styr på den hårde spanske bane i første heat, hvor han længe kæmpede for at køre med i den helt forreste del af feltet. Top-4 havde dog tidligt opbygget et langt forspring, som betød, at Mikkel endte med en placering som nummer fem i heatet.

Det lignede en oplagt mulighed for at hente en podieplads for Mikkel Haarup efter en overbevisende indsats i første heat. I andet heat kunne danskeren igen køre sig op på en placering som nummer fem i feltet, men blev desværre ramt af tekniske problemer.

Det sendte ham bagud, men han kunne afslutte heatet på en 17. plads, hvilket gav ham en samlet placering som nummer 11 på dagen og en plads som nummer seks i den samlede VM-stilling.

Næste afdeling af MXGP køres i Italien 7. april og kan ses live Discovery+


Sara Andersen
(Foto: MXGP)

Sara Andersen lægger godt fra start i WMX

Kvindernes VM i motocross havde sin første afdeling søndag, hvor flere danske kørere deltog.

Her havde Sara Andersen god fart om lørdagen i sit første heat, men kæmpede for at holde sig inde for top-10. Hun holdt en sjetteplads gennem det meste af heatet, indtil en overhaling på sidste omgang gav hende en syvendeplads.

I søndagens heat startede Sara Andersen meget stærkere ud og kom hurtigt op på en sjetteplads fra start. Gennem heatet kunne hun lave flere overhalinger, der gav hende en tredjeplads og placering som nummer fire i den samlede WMX-stilling.

DMU - Danmarks Motor Union