Det bliver fortsat sammen med svenske TPR Motorsport, men denne gang i en helt ny bil. Mike Halder vender tilbage i den nye Honda Civic FL5, som har et positivt forventningspres på sine skuldre til den nye sæson.
Mike Halder går efter TCR-guldet i 2024
“Audien er stadig hurtig på de store europæiske racerbaner, men Hondaen passer bedre til de mindre, danske baner. Jeg har gode erfaringer med den gamle Honda og testen af den nye model var rigtig god, den er helt sikkert lige så hurtig som den gamle, måske endda hurtigere.”
Teamchef for TPR Motorsport, Toni Persic, er da også klar i spyttet hvad angår ambitionerne for den nye sæson til næste år: “Jeg forventer at vinde og jeg tror på at vi er på rette vej nu. Vi sætter ham tilbage i en Honda og det lader til at passe ham rigtig godt. Den eneste grund til at vi er her igen, er for at vinde. Nu er vi i gang med forberedelserne med at finde sponsorer, og så venter vi bare på at få bilen hjem, så vi kan komme i gang med at teste rigtigt.”
Det er ambitioner som Mike Halder deler og han fortæller, at han er klar til et år uden for meget bøvl og uheld. Han styrer direkte mod sejren med TPR Motorsport i ryggen. Halder bliver dog ikke den eneste kører hos TPR Motorsport i 2024 – følg med i de kommende uger, hvor flere kørere annonceres.
Promoter Martin Jensen er ligeledes begejstret for udsigten til spændende konkurrence og formentlig det hårdeste felt nogensinde.
“TCR Denmark er ufatteligt glade for, at de stærke kræfter er tilbage i fornyet format og konkurrencen ser ud til at blive endnu hårdere end tidligere. Vi glæder os til at give publikum og fans et show for pengene og 2024 ser ud til at blive det stærke felt, vi har præsteret at bringe på banen. Nu glæder vi os bare til at komme i gang med en ny sæson,” lyder det fra Martin Jensen. TCR Denmark Læs mere om: Mike HalderTPR Motorsport |