Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bilorientering

Trods sejr og 3. plads i sidste afdeling blev det ikke til medaljer til Struer mandskaber i Nordisk Mesterskab

Bilorientering 
12/11/23 

Morten Jäger og Bent Mikkelsen sluttede som nr. 4, mens Børge Holm og Jørn Mørup blev samlet nr. 6.
 

Årets 2 sidste afdelinger om det Nordiske Mesterskab i bilorientering blev fredag og lørdag afviklet i et område ved Tingsryd i det sydlige Sverige.

10 danske mandskaber deltog og de var godt med fremme i begge afdelinger.

For de 2 lokale mandskaber fra Struer: Morten Jäger / Bent Mikkelsen og Børge Holm / Jørn Mørup var kravene store, hvis det skulle blive til en NM titel. Kun 2 sejre i de 2 løb ville være nok.

Allerede i fredagens afdeling stod det klart, at det ikke blev til Nordiske Medaljer til Struer. Begge lokale mandskaber kørte ruten igennem på ganske flotte tider, men der sneg sig for mange fejl ind på rutekontrollerne. Børge Holm og Jørn Mørup sluttede på en 5. plads, mens det blev til en 6. plads til Morten Jäger og Bent Mikkelsen.


Struer mandskabet Morten Jäger og Bent Mikkelsen kørte med en 6. og en 1. plads i de svenske afdelinger sig til en slutplacering som nr. 4 i Nordisk Mesterskab.

Lørdagens afdeling var anderledes succesfuld for Struer mandskaberne. Selv om Morten Jäger og Bent Mikkelsen døjede med en bil der blev for varm og derfor skulle have en puste pause mellem orienteringsetaperne, var de hurtigst af alle gennem ruten. Da det samtidig kun blev til 15 strafpoint for at lave en fejl på rutekontrollerne, var det nok til sejren i lørdagens afdeling. Der var dog kun knap 2 minutters forspring til finske Iiro Rousku – Stefan Åstrand og yderligere 2 minutter ned til Børge Holm og Jørn Mørup på løbets 3. plads.

De forsvarende nordiske mestre, Ikast brødrene Harald og Jan Søndergaard måtte nøjes med en 4. plads, og dermed gik guldet til det svenske mandskab Björn Henriksson – Ulf Andersson. Søndergaard brødrene skulle have været i top 2 for at gentage sidste års guldmedaljer. Til gengæld sluttede Søndergaard brødrene knap 3 minutter foran finske Tomi Viitala – Juha Heikkilä, og dermed sluttede sølv og bronze pladserne i den rækkefølge.


Børge Holm og Jørn Mørup blev nr. 5. og nr. 3 i de 2 svenske afdelinger om Nordisk Mesterskab i bilorientering. Dermed slutter Holm og Mørup på en samlet 6. plads i NM.

Med placeringerne sluttede Morten Jäger – Bent Mikkelsen på den utaknemmelige plads lige uden for medaljerækken på den samlede 4 plads, mens det samlet blev til en 6. plads til Børge Holm – Jørn Mørup.

Resultaterne for de to svenske afdelinger om Nordisk Mesterskab:

5. afdeling om Nordisk Mesterskab afviklet 10/11 ved Tingsryd i Sverige.

Pl. Team Strafpoint
1 Harald Søndergaard – Jan Søndergaard, Ikast 83,06
2 Tomi Viitala – Juha Heikkilä, Finland 96,33
3 Leon Spiegelhauer – Jan Johansen, Frederikssund 97,40
4 Iiro Rousku – Stefan Åstrand, Finland 106,20
5 Børge Holm, Thisted – Jørn Mørup, Struer 118,02
6 Morten Jäger – Bent Mikkelsen, Struer 147,56
7 Erik Rasmussen – John Michelsen, Frederikssund 153,03
9 Henrik Møller-Nielsen – Martin Møller-Nielsen, Århus 185,51
10 Jesper Hedevang – Svend Erik Hedevang, Ikast 188,26
15 Rene Hinsch – Kim Andersen, Gladsaxe 329,04
16 Rene Hansen, Roskilde – Ole Skov, Thisted 332,29
17 Michael Døssing – Jens Døssing, Kjellerup 376,23

6. afdeling om Nordisk Mesterskab afviklet 11/11 ved Tingsryd i Sverige.

Pl. Team Strafpoint
1 Morten Jäger – Bent Mikkelsen, Struer 65,53
2 Iiro Rousku – Stefan Åstrand, Finland 67,30
3 Børge Holm, Thisted – Jørn Mørup, Struer 69,32
4 Harald Søndergaard – Jan Søndergaard, Ikast 82,58
5 Tomi Viitala – Juha Heikkilä, Finland 85,39
6 Leon Spiegelhauer – Jan Johansen, Frederikssund 103,09
7 Henrik Møller-Nielsen – Martin Møller-Nielsen, Århus 105,20
8 Jesper Hedevang – Svend Erik Hedevang, Ikast 127,39
9 Erik Rasmussen – John Michelsen, Frederikssund 137,36
12 Rene Hinsch – Kim Andersen, Gladsaxe 187,16
14 Rene Hansen, Roskilde – Ole Skov, Thisted 193,00
16 Michael Døssing – Jens Døssing, Kjellerup 261,00

Slutstilling Nordisk Mesterskab i bilorientering 2023.

Pl. Team Point
1 Björn Henriksson – Ulf Andersson, Sverige 236
2 Harald Søndergaard – Jan Søndergaard, Ikast 235
3 Tomi Viitala – Juha Heikkilä, Finland 235
4 Morten Jäger – Bent Mikkelsen, Struer 233
5 Iiro Rousku – Stefan Åstrand, Finland 232
6 Børge Holm, Thisted – Jørn Mørup, Struer 229
7 Leon Spiegelhauer – Jan Johansen, Frederikssund 223
8 Pekka Kaipainen – Jari Kulmala, Finland 219
9 Jouni Heikkilä – Riku Bitter, Finland 219
10 Jari Ojanperä – Kari Mamia, Finland 217
11 Erik Rasmussen – John Michelsen, Frederikssund 215
12 Henrik Møller-Nielsen – Martin Møller-Nielsen, Århus 212
13 Jesper Hedevang – Svend Erik Hedevang, Ikast 210
15 Rene Hansen, Roskilde – Ole Skov, Thisted 202
16 Michael Døssing – Jens Døssing, Kjellerup 198

f/Struer & Omegns Motor Sport
Jørn Mørup, Formand