Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legends Car Cup

Nu skal årets tre Legend-mestre findes

Legends Car Cup 
03/10/23 

Legends Car CupOK Mobil 1 Legend Car Cuppen afslutter i weekenden sæsonen på Padborg Park
Mere end 30 kørere deltager i den kommende weekend i årets sidste løbsweekend for OK Mobil 1 Legend Car Cuppen, men for ti af disse kørere er der mere på spil end for andre. De er nemlig i kamp om et af de i alt tre mesterskaber, der er udskrevet i klassen, og ingen af de tre titler er afgjort på forhånd.
 

Størst kamp er der om Legend-mesterskabet. Ikke fordi der her er flest titelkandidater, men fordi kampen her er den tætteste. Godt nok skal Michael Søvang Christensen, Grindsted, håbe på, at hans to værste rivaler bliver ramt af motoreksplosioner allerede på den første omgang i tidtagningen, for at den tidligere mester fortsat kan have en chance, men ellers kan det blive dagsformen, som afgør, om det bliver Kevin Verner, Silkeborg, eller Joachim Lee Holmstoel, Silkeborg, som tager mesterskabet. Der er 100 point at køre om. Kevin Verner har et forspring på 18 point, og det betyder, at han faktisk kan tillade sig at slutte lige bag sin rival i såvel tidtagningen som de tre heats og stadig bevare føringen. Joachim Lee Holmstoel skal dermed i offensiven, hvis han skal gøre sig forhåbninger om at blive mester.


Nils-Bo Riis er en af de kørere, som i weekend kan blive mester i sin Legend-racer.
(Foto: Henning Smed Madsen)

Blandt Masters-kørerne har Lars Bohnensach Ebbesen, Varde, gode kort på hånden for at kunne tage sin femte titel. Han har dog i år fået solid modstand fra dels Dennis Ladefoged, Hylke, dels Dan Sørensen, Billund, men de halser dog noget efter den regerende mester og skal håbe på uheld for ham, hvis han skal indhentes. Lars Bohnensach Ebbesen kan faktisk sikre sig titlen allerede efter det første heat, som køres lørdag eftermiddag.

Blandt kørerne med de fircylindrede Legend-racere er der fire kandidater til den nye titel. To af dem – Mikkel Ryberg, Auning, og Jens Østergaard Frederiksen, Vrå – skal nærmest tro på mirakler, mens en af klassens nye navne – Anders Brødsgaard Straarup, Kolding – stadig har muligheden for at blive mester. Men det kræver, at han genfinder den solide form, han havde først på sæsonen, for Nils-Bo Riis, Jerslev, har nemlig vist sig som en meget solid kører, der også kan blive mester allerede lørdag eftermiddag.

OK Mobil 1 Legend Car Cuppens første heat køres lørdag 16.25, mens de to søndagsheat starter henholdsvis 12.00 og 15.55. Alle tre løb kan opleve på YouTube-kanalen Dansk Motorsport Live.

OK Mobil 1 Legend Car Cup
Padborg Park I/S

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 08/10/23 - Padborg Park - Legends Car Cup
  •