Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Endurance Championship

Frederik Normann tog en sikker sejr ved Night Race

Danish Endurance
Championship 

18/09/23 

DEC - Danish Endurance ChampionshipDen midtjyske langdistancekører kørte sin BMW M3 til topresultater i Danish Endurance Championship på Padborg Park i weekenden.
 


(Foto: Grippo)

Med pole position til begge weekendens løb var det med en forventning om gode resultater, at Frederik kørte på banen i sin hjemmebyggede racerbil til første løb fredag eftermiddag.

Helt så godt gik det dog ikke. Opsætningen på bilen var ikke optimeret til den sønderjyske bane, for det er fem år siden, Frederik sidst har været til start på Padborg Park. Samtidig valgte han at gemme de nye dæk til søndagens løb:


(Foto: Grippo)

- Det var lidt af en mundfuld! Bilen krævede en fast hånd, og jeg kunne ikke køre 100% tempo, så det var i stor grad et spørgsmål om damage control, fortæller Frederik Normann, som dog havde en god nyhed: En skarpere opsætning og friske dæk var klar til lørdagens løb.

Og her var BMW'en og Frederik tilbage i topform. Efter en times intensivt racerløb kunne han køre over målstregen som vinder af sin klasse - med et stort forspring til nærmeste konkurrent.

- Det var noget sjovere at have greb i dækkene, så jeg havde meget bedre fart og stabilitet hele løbet igennem. Samtidig blev jeg hjulpet lidt af et par konkurrenter, som fik straffe undervejs i løbet, så det var en pæn margin, jeg vandt med denne gang, siger Frederik Normann, der nu kan se frem til at kæmpe med om mesterskabet i finaleløbet om tre uger på Padborg Park.


(Foto: Grippo)

Normann Racing

Kim Gripping

Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 16/09/23 - Padborg Park - Danish Endurance Championship
  •