Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Touring Car Racing Denmark

Mesterskabet spidser til i Padborgs mørke

TCR Denmark 
15/09/23 

TCR DenmarkMed næstsidste afdelingen af mesterskabet i TCR Denmark forude, spidser mesterskabsstillingen til. Jan Magnussen ligger i front med kun ét enkelt point ned til Kasper H. Jensen og der er mange, der sigter højt i den kommende weekend for at redde maksimale point med videre i mesterskabet. Det kan sågar være, at vi ser en ottende vinder af en afdeling med Martin Andersens tilbagevenden.
 

Udover at være den næstsidste afdeling af mesterskabet, byder weekenden også på årets Night Race på Padborg Park. Kørsel i mørke giver selvsagt nogle andre betingelser for kørerne og kørere som Jan Magnussen, Silas Rytter, Kevin Engman, Christian Skaar, Michelle Halder, Kim König og Kevin Brandsborg har slet ikke prøvet at køre med i Night Race tidligere. Selvom der er garvede gutter i den blanding, er der stadig lagt op til at få rystet posen gevaldigt, når det går løs på lørdag.

Løbet er skruet således sammen, at heat 3 køres lørdag aften i stedet for søndag, så hold øje med eventuelt ændrede sendetidspunkter på DR2. Desuden sendes alle tre heats live denne gang, så der er ekstra meget race for pengene på lørdag.

Night Race plejer at være et af sæsonens mere spektakulære højdepunkter og en sand racerfest for dem af os, der er vilde med rødglødende bremseskiver i mørke, tilsat en ekstra portion spændende race.

Den spændende portion race har sæsonen ikke været bleg for at forsyne os med indtil videre, så mon ikke spændingsniveauet holder helt til sæsonens afslutning sidst i september.

Husk at du kan se med på DR2 lørdag den 16. September:

Heat 1 kl. 13:00 – 13:35 på DR2, DRTV App og DRTV

Heat 2 & 3 kl. 19.00-20.30 på DR2, DRTV App og DRTV

Link til DRTV: https://www.dr.dk/drtv/kanal/dr2_20876

TCR Denmark

Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 16/09/23 - Padborg Park - TCR Denmark
  •