Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon Car

Lamborghinierne tog sig af sejrene

Special Saloon 
25/06/23 

Der var italiensk fuldblod på de øverste trin af podiet efter alle tre heat i årets første Special Saloon Car-weekend.
 


(Foto: Grippo)

Som del af Historisk Weekend på Padborg Park sørgede de potente GT-racere for det moderne pust på flyvepladsen. Ikke mindst gjaldt det de to Lamborghini-chauffører, Ulrik Larsen og Oliver Rosenkilde Nissen, som gjorde deres til at gøre det til en oplevelse.

Det stod hurtigt klart, at der ikke var stor forskel på de to fynboer. Men med vidt forskellige dækstrategier var det alligevel ikke på forhånd givet hvem, der skulle løbe med sejrene.


(Foto: Grippo)

I lørdagens heat var det Ulrik Larsen, der med sine godt bløde slicks tog starten og kørte sig til et forspring, inden der kom varme i Oliver Rosenkilde Nissens lidt hårdere dæk. Mod slutningen af løbet var der dog vendt om på de to køreres race pace, men det var ikke nok til at Nissen kunne overtage sejren.

Det lykkedes heller ikke for ham i andet heat søndag formiddag, hvor de to Lamborghini-kørere igen kørte et tæt race med et par spændende overhalingsforsøg. Et par kørefejl kostede Oliver Rosenkilde Nissen chancen for sejren - men den kom til gengæld i finaleheatet.


(Foto: Grippo)

For Bjørn Larsen blev det ikke til så meget kørsel som håbet. På trods af gode forberedelser til sæsonen betød en teknisk defekt i første heat, at sjællænderen kunne tage sin ex-WTCC Peugeot 407 med hjem allerede lørdag aften.


(Foto: Grippo)

Efter en noget kort forårssæson er der nu små to måneders ventetid før Special Saloon Car er tilbage på asfalten ved Grand Prix Danmark på FDM Jyllandsringen den 18-20. august.

Special Saloon Car

Kim Gripping

Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 25/06/23 - Padborg Park - Special Saloon
  • Padborg Historisk Weekend - Special Saloon - Kvalifikation
  • Padborg Historisk Weekend - Special Saloon - Løb 1
  • Padborg Historisk Weekend - Special Saloon - Løb 2
  • Padborg Historisk Weekend - Special Saloon - Løb 3
  •