Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Vesti tester for Mercedes AMG F1

Formel 1 
02/11/22 

En test for Mercedes AMG F1, bliver virkelighed for 20 årige Frederik Vesti, når han tirsdag den 22. november sætter sig ned i Lewis Hamiltons racer. Det sker umiddelbart efter årets sidste F1 og F2 løb på Yas Marina Circuit i Abu Dhabi.
 


(Foto: Mercedes AMG F1)

”A childhood dream” er Vesti’s første reaktion på beskeden fra Mercedes.

”Race fylder alt. Alle beslutninger i mit liv tages omkring race. Hver dag forsøger jeg med min egen indsats at gøre det, der en dag forhåbentligt skal bane vejen for blot en mulighed - en chance. Med den her test kommer jeg til at prøve kræfter med noget så voldsomt, at det vil føles nemmere, når jeg bagefter sætter mig ned i min F2 racer. Mercedes’ beslutning er et skub af den slags, der vil få betydning for min fortsatte udvikling i næste års F2 mesterskab. Uden udvikling og fokus på netop F2, vil F1 forblive en drøm for altid.


(Foto: Riis Photography)

Jeg har aldrig fået en større tillidserklæring, end den Mercedes nu gir mig. Det har jeg svært ved at sætte ord på, hvad betyder. Lige nu er jeg bare fyldt med glæde og forventning til den 22. november.”

Vesti sender en stor tak til sin daglige chef hos Mercedes, Gwen Lagrue, sit personlige team og de sponsorer og manager, der har ført Vesti til, hvor han er i dag.

”Min fars enorme støtte og opmuntring, sponsorernes trofasthed og hele den kommercielle opbakning, som min manager har formået at sikre - og hendes tætte samarbejde med Mercedes - er det, der har ført mig hele vejen til F2. Jeg kniber mig selv i armen over det hele. Dorte sidder hver dag og kæmper - kun for mig. Hun er så top motiveret. Det smitter af på alt, hvad hun rører ved.”


(Foto: Riis Photography)

For manager Dorte Riis Madsen er testen i Abu Dhabi et 10 års ”jubilæum”.

”I 2012 stod jeg i Abu Dhabi – dengang med Kevin Magnussen og McLaren. Det var et stolt øjeblik. Denne gang står jeg på samme sted med en kører, der tester F1 for første gang, men med et endnu stærkere team. At Frederik allerede nu testes af Mercedes er en smule uvirkeligt. Uvirkeligt, fordi Mercedes er Mercedes. Her tester man ikke unge kørere, blot fordi man har muligheden. Mercedes tester mestre. Det lykkedes ikke for Frederik i sit første år i F2 at tage mesterskabet. Det er det absolutte mål for 23’. At få lov at teste for Mercedes uden at have vundet F2 er en håndsrækning og opbakning af de største forud for næste afgørende sæson.”


(Foto: Mercedes AMG F1)

19-20 november sidder Vesti i sin F2 racer i forsøget på at indhente de sidste points til at nå en samlet 3. plads i mesterskabet.

Dorte Riis Madsen


Læs mere om:
  • Frederik Vesti
  •