Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

FIA Formula 2

Stærk weekend for Vesti

FIA Formula 2 
04/07/22 

”Den anden solide weekend i træk”! Det var Ekstrabladets Jonas Hüttels bud på Vestis netop overståede race weekend på engelske Silverstone.
Ret præcist ramt, hvis man spørger Vesti selv.
 


(Foto: Dutch Photo Agency)

”Jeg hentede samlet flere points i Barcelona og stod ikke øverst på podiet som i Baku, men den her weekend har bragt konsistens tilbage i mine løb. Det har jeg manglet. Der er klart sket noget i de seneste to løbsweekender.”


(Foto: Dutch Photo Agency)

Vesti var kun godt 1/10 sekund fra at tage pole til søndagens feature race. Her måtte han nøjes med anden hurtigste tid, men allerede tidtagningen gav en forsmag på det, der ventede. I lørdagens sprintrace oplevede man Vesti med en aggression, præcision og overlegenhed, der manglede i starten af sæsonen.


(Foto: Dutch Photo Agency)

”Hvis det så ud som jeg nød det, jeg lavede derud - så et klart JA! At køre et helt løb på regnvejrsdæk med den uforudsigelighed, det bringer med sig i et løb, hvor mange forsøgte meget, gør race til det fedeste i hele verden! Jeg tabte placeringer undervejs, men hentede mere.”


(Foto: Dutch Photo Agency)

Frederiks manager, Dorte Riis Madsen, var mere end tilfreds med det, hun var vidne til på Silverstone.

”Det her er noget af det allerbedste, jeg har set fra Frederiks side. Det var mand til mand dueller med de bedste kørere i feltet, som Frederik kom sejrsrigt ud af. Han gav sig ikke en tomme, udfordrede, satte ind på de forankørende og hentede tabte placeringer tilbage. Jeg så en konsekvent Frederik denne weekend køre med en genvunden styrke – der alene viser én ting; masser af selvtillid” siger en tilfreds Dorte Riis.


(Foto: Dutch Photo Agency)

I søndagens feature race spandt Vestis baghjul, da starten gik. De tabte 4 placeringer blev indhentet igen. Vesti sluttede på en 5. plads. Realistisk set var farten der til en 4. plads, men en kørefejl på sidste omgang forhindrede Vesti i at hente yderligere 2 points.


(Foto: Dutch Photo Agency)

”Jeg var hurtigste top 5 kører i dag. Starten ødelagde muligheden for at udnytte farten fuldt ud. Var jeg kommet perfekt fra start, havde jeg i mit eget hoved taget Logan Sargeant på pole og holdt hele vejen hjem. Jeg er glad for 13 points denne weekend, men sidder også med en følelse af at have tabt 15 points. En forspildt chance. En manglende udnyttelse af den mulighed jeg havde. Jeg var rigtig godt kørende sammen med mit team. Men det jeg tager med mig, er konsistensen og følelsen af at være præcis der, hvor jeg skal være for at være med helt fremme i den resterende halvdel af sæsonen. Mit fundament er stærkt. Jeg har fået enormt meget ud af de sidste løb og oplevet igen at lykkes - der hvor det er sværest, og jeg er mest udfordret. Min ”belønning” denne her weekend for en veloverstået weekend var nogle ekstra ture på banen. Jeg var chauffør for Mercedes AMG og nogle af deres særligt inviterede F1 gæster. Jeg tror, jeg gav dem deres livs køreoplevelse (hvis jeg skal dømme efter skrigene!). Kan i øvrigt godt anbefale en Mercedes GTS AMG”, storgriner Frederik Vesti.


(Foto: Dutch Photo Agency)

400.000 tilskuere på Silverstone bliver næppe slået, når F1 og F2 næste weekend køres på Red Bull Ring. Men mindre kan gøre det for at sætte stemningen på en yndlingsbane for Vesti, der flere gange der har stået øverst på skamlen.

Dorte Riis Madsen


Læs mere om:
  • Frederik Vesti
  • Silverstone
  • 03/07/22 - Silverstone - FIA Formula 2
  •