Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
28/06/22 

DASUs banekørere brillerer fortsat i det store udland med sejre i USA, England og Holland. Dansk succes i MRC, og så fik Danmark endnu en repræsentant i Hypercar 2023.
 

Siden sidst
Sejr til Jensen & Co på Watkins Glen
Den klassiske Grand Prix-bane Watkins Glen lagde den forgangne weekend asfalt til det årlige 6-timers løb i IMSA WeatherTech Sportscar Championship.

Mikkel Jensen og holdkammerater ved P1 Mathiasen Motorsport Keating/Huffaker vandt LMP2-klassen, og bragte sig derved yderligere i spidsen for den såkaldte Michelin Endurance Cup, der er indeholdt i selve serien og omfatter de fire langdistanceløb i mesterskabet. I Endurance Cup resterer nu kun Petit Le Mans senere på året.

Også High Class Racing viste sig flot frem i søndagens løb. Det danske LMP2-team med Anders Fjordbach og Dennis Andersen kæmpede med om podiepladserne, men sluttede til sidst lige udenfor top-3 på fjerdepladsen.

Løbets fjerde dansker var unge Malthe Jakobsen, der deltog i LMP3. Desværre havde thyboens team et længere pitstop for reparationer og sluttede på sjettepladsen i klassen.

Læs mere her

 

Siden sidst
Debutsejr og podiepladser på Zandvoort
For anden uge i træk var danske kørere i aktion på Zandvoort-banen i Holland. Bastian Buus har virkelig fundet farten i Porsche Carrera Cup Deutschland, og hjemtog en anden- og en tredjeplads i rundens to løb. 18-årige Buus avancerede dermed til tredjepladsen med fire resterende runder.

For 16-årige Conrad Laursen blev det en mindeværdig søndag, hvor han vandt sit første store internationale Formel 4-løb. Det skete i weekendens runde af ADAC F4 Meisterschaft, hvor Danmarksmesteren fra 2020 vandt søndagens tredje løb, efter han lørdag også var en tur på podiet efter en tredjeplads. Samlet indtager Conrad også tredjepladsen i mesterskabet.

Læs mere og se løbene her

 

Siden sidst
Sommerløb på FDM Jyllandsringen
De hjemlige Formel 4-talenter var også i aktion den forgangne weekend. Det skete i Sommerløbet på FDM Jyllandsringen, hvor der blev kørt tre tællende finaler. Det blev til debutantsejr til sydafrikaneren Mika Abrahams samt to sejre til mesterskabsførende Julius Dinesen.

Finalen i TCR blev vundet af den regerende mester Kasper H. Jensen. Læs mere og se TCR-løbene her.

Læs mere her

 

Siden sidst
Mikkel vinder på Snetterton
For anden gang i sæsonen kunne Mikkel Grundtvig notere sig en sejr i British GB3 Championship, da han på Snetterton vandt det såkaldt ”reverse-grid” race, der afslutter en løbsweekend i serien. Samlet er danskeren nu P15 i mesterskabet.

Læs mere hos GP3 her

 

Siden sidst
Europamester i MRC
Den danske MRC-kører Kasper Bjerregaard kan nu kalde sig junior europamester i MRC-klassen 1/10 Touringcar. Det skete efter en flot sejr i finalen, der blev kørt i England. Kasper kører til daglig i Midtsjællands Mini Racing Club.

 

Siden sidst
Michael Christensen i Hypercar!
Inden weekenden offentliggjorde Porsche sin nye Le Mans-satsning i Hypercar. Det sker med en racer bygget efter LMDH-reglementet, der er klar til indsats i World Endurance Championship (WEC) og IMSA (USA) i 2023. Blandt de otte udvalgte kørere er danske Michael Christensen, der dermed forfremmes til den højeste kategori i langdistanceløb, hvor Mikkel Jensen jo allerede er offentliggjort som kører for Peugeot.
Læs mere her

 

Siden sidst
Pedersen tester Indycar
Den i USA bosatte dansker Benjamin Pedersen får mandag denne uge sin første test i IndyCar. Benjamin, der normalt deltager i Indy Lights, tester for Juncos Hollinger-teamet på banen i Sebring, hvor også Christian Lundgaard er på banen for RLL Motorsport.

Læs mere her hos Indycar

 

Siden sidst
Krag/Kammersgaard vinder ved DM-ugen
Det er Ib Kragh og Ditte Kammersgaard, der i deres spritnye Hyundai kunne kalde sig DM-vindere i disciplinen rallyshow.

På Flyvestation Aalborg i juniheden blev de nye danmarksmestre kåret i forbindelse med DM-ugen 2022 i Aalborg, hvor Motorsport Nordjylland arrangerede både DM i rallyshow og 3. afdeling af Dansk Super Rally.

Læs mere og se fotos her

 

Det sker
Formel 1 tilbage i Europa
Efter en afstikker til Baku og Montreal er Kevin Magnussen og Formel 1 tilbage i Europa, hvor det britisk Grand Prix venter på Silverstone. Farten er der hos Kevin og Haas; nu mangler bare noget ”stolpe ind” i løbene.

Også Frederik Vesti og Formel 2 er klar på Silverstone, hvor Frederik skal følge op på det succesfulde løb i Baku hvor det blev til sejr i sprintløbet. Tredje og sidste dansker i aktion er Bastian Buus, der er klar til tredje runde i Porsche Super Cup.

Det hele kan som vanligt følges på Viasats kanaler, samt F1TV.

 

Det sker
IndyCar og Indy Lights i Ohio
Tre danskere er i action på banen i Mid Ohio den kommende weekend. I IndyCar har Christian Lundgaard og RLL Racing haft en stigende formkurve de seneste runder, og danskeren har gennemført flere vellykkede testkørsler siden løbet på Road America.

I Indy Lights er såvel Benjamin Pedersen og Christian Rasmussen med helt fremme; sidstnævnte endda med sejr i sidste afdeling af mesterskabet.

Læs mere her hos Indycar.com

Læs mere her hos Indycar

 

Det sker
ELMS og Le Mans Cup på Monza
Ikoniske Autodromo Nazionale di Monza, i daglig tale blot ”Monza”, venter deltagerne i European Le Mans Series (ELMS) og Le Mans Cup den kommende weekend.

Løbet er tredje afdeling af mesterskabet i ELMS, og igen er der stor dansk deltagelse. I LMP2 stiller David Heinemeier Hansson og Nicklas Nielsen op for deres respektive teams, mens Malthe Jakobsen skal forsvare føringen i LMP3, hvor også Michael Jensen er klar.

I GT deltager Frederik Schandorff, Mikkel Jensen, Marco Sørensen og Michelle Gatting.
4 Hours of Monza køres lørdag med start kl. 11:30 og streames.

Som optakt til løbet køres lørdag en afdeling af løbsserien Le Mans Cup. Her er deltagelse af yderligere syv danskere, se mere på seriens hjemmeside.

Se løbene her

 

Det sker
Rallycross i Höljes
Ulrik Linnemann er med, når anden afdeling af FIA European Rallycross Championship 2022 (RX1) afvikles på den legendariske bane i Höljes, Sverige, den kommende weekend.
Efter en flot tredjeplads i åbningsløbet i Ungarn tidligere i år satser den erfarne dansker på en gentagelse i Sverige i sin Ford Fiesta. Løbet i Höljes tiltrækker sædvanligvis hundredvis af danske fans.

Se mere her

 

Det sker
Conrad på Vallelunga
Efter sin meriterende sejr i Zandvoort venter nu fjerde afdeling af det italienske F4-mesterskab for Conrad Laursen, der på banen i Vallelunga får følgeskab af Frederik Lund. Løbet markerer halvvejsmærket i serien.

Se mere her