Hård dag for Haarup ved spansk VM-afdeling |
MotoCross 30/05/22
|
|
Mikkel Haarup måtte kæmpe hårdt ved weekendens VM-afdeling i Spanien for at hente flere point til den samlede stilling, hvor danskeren nu ligger på en fjerdeplads.
|
|
Mikkel havde ikke den bedste start i første heat og lå efter første omgang som nummer 13 i feltet. Desværre ramte han ind i en anden kører, som sendte ham tilbage på 19. pladsen. Derfra måtte danskeren kæmpe sig op gennem feltet på ny og kunne lige akkurat køre over målstregen i top-10'en.
Mikkel Haarup. (Foto: Kawasaki)
Andet heat så lysere ud for Mikkel Haarup, der startede ved bommen som nummer ni og efter første omgang lå nummer seks. Kort efter erobrede han femtepladsen og jagtede det forreste felt med en placering som nummer tre inden for rækkevidde. Det forreste felt var bare hurtigere end Mikkel den dag, og det forblev ved femtepladsen, der gav danskeren en samlet placering som nummer otte på dagen.
- Det var en virkelig hård dag. Jeg synes, at min fart var god, men jeg kunne bare ikke komme ordentligt fra startbommen og måtte kæmpe mig op bagfra i begge heats. Med bedre starter kan vi komme tilbage på podiet, men får man ikke en god start, bliver man bare nemt fanget mellem de andre kørere. I anden omgang af første heat ramte jeg en anden kører, der var styrtet, og hang fast i hans baghjul. At være i top-5 i andet heat er OK, men jeg kan mere med en bedre start, fortæller Mikkel Haarup.
Næste afdeling køres d. 5. juni i Frankrig og kan ses live på Discovery+ gratis DMU - Danmarks Motor Union |
|
| |