| I et interview for mange år siden, fortalte Frank Williams om en episode fra 1986. Det var det år hvor teamet havde den klart bedste bil, kørt af Mansell og Piquet. Det var også det år, hvor han efter en ulykke i Frankrig, på vej til lufthavnen efter en test på Paul Ricard, aldrig kom til at gå igen. På grund af ulykken var han ikke til mange af løbene den sæson, og slet ikke en lang tur til sæsonfinalen i Australien. I stedet var han taget til London for at være med i BBC's studie før, under og efter løbet. BBC varmede op til et mesterskab til Mansell. Men sådan gik det ikke - og det blev heller ikke Piquet i den anden Williams, men Prost i McLaren der vandt titlen. Frank Williams tilstedeværelse var ikke længere væsentlig og han tog hjem sammen med sin hustru. Var han trist? Næ - han syntes faktisk det hele var lidt sjovt, som det gigantiske antiklimaks det hele var.
Senere, når han blev spurgt om han fortrød, at han ikke havde brugt teamordrer - en designeret førstekører havde nærmest været en garanti for et VM til Williams - afviste han altid. At lade dem køre var det rigtige - også selvom det så endte med, at ingen vandt.
Starten i F1 var ikke nem for Frank Williams. To teams nåede han at starte. Det første kom til F1 i 1969, efter nogle sæsoner i F2 og F3. Med en bil fra Brabham og briten Piers Courage som chauffør var første sæson god - to andenpladser. Men allerede året efter var succesen mindre og i Holland blev Courage dræbt. Først i 1975, da Laffite blev nr. 2 i Tyskland kom teamet på podiet igen. Et samarbejde med Walter Wolf, og en aflagt bil fra Hesketh, blev ikke nogen succes. Wolf overtog det hele og fik en succes ud af teamet, omend kortvarigt, mens Frank Williams, sammen med Patrick Head startede et nyt team - med en købebil fra March. Men planerne var større - denne gang skulle det være en succes. Med sponsorer fra Saudi Arabien var der pludselig penge til rådighed. Allerede i 1979 blev det første løb vundet - Clay Regazzoni i England - og efter det vandt Alan Jones fire løb i den sidste del af sæsonen. Williams var så klart den bedste bil - den skulle bare lige i gang først. VM i 1980 var nærmest forventet. Senere fulgte flere mesterskaber, det sidste med Jacques Villeneuve i 1997. I starten af 00'erne var der stadig flere sejre, men den nedadgående spiral var startet og teamet røg længere bagud. En sidste sejr kom i 2012 da Pastor Maldonado chokerede en hel verden med sejren i Spanien.
Udover Alan Jones og Villeneuve var mange store navne gennem Willams teamet. Rosberg, Piquet, Mansell, Prost og Damon Hill vandt titlerne. Ingen vandt dog to titler for teamet. Laffite, Reuteman, Patrese, Frentzen og senere Montoya, Ralf Schumacher, Webber, Nico Rosberg, Massa, Bottas og Barrichello. Og ikke mindst Ayrton Senna, der kun nåede tre starter for teamet, inden tragedien på Imola.
Når man i dag læser om hvordan Toto Wolff og Christian Horner hele tiden skændes og kommer med stikpiller, kan man overveje om Frank Williams ville opføre sig sådan. Svaret er et tydeligt nej. Han kunne godt være barsk, men han brugte ikke megen tid på at klynke. Hverken over uheld på banen, eller sin egen skæbne med 35 år i en kørestol.
Æret være hans minde
Martin Møller-Thomsen
 |
