Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Teamchefen giver nøglerne videre

DM Rally 
25/11/19 

2020 byder på både en ny udfordring og en ny rallybil for Kenneth Madsen/Mette Felthaus (Ruds Vedby/Horsens). Når kampen om Danmarksmesterskabet i rally skydes i gang til foråret, tager de nemlig plads i den firhjulstrukne Suzuki Swift R+, som teamchef Anders Lysen (Sorø) i denne sæson har deltaget i en række løb med John Madsen (Ruds Vedby) som navigatør.
 

”Det er mange i det danske rallymiljø, som gennem årene har sagt, at det kunne være spændende at opleve Kenneth i en rallybil med firhjulstræk og turbomotor. Den tanke har jeg også haft, for det vil i den grad vise det store talent, Kenneth har,” siger Anders Lysen. ”Jeg har derfor besluttet mig for at give nøglerne til min Suzuki Swift R+ videre til en kører, som virkelig kan få det bedste ud af denne rallybil. Og det kan Kenneth.”


'Giv nu gas og vis dit talent' - Teamchef Anders Lysen overgiver nøglerne til sin Suzuki Swift R Plus til Kenneth Madsen.
(Foto: Suzuki Motorsport)

Og det er en meget speciel rallybil, som nu får ny chauffør.

”Den er bygget op med både turbomotor og firhjulstræk, og jeg oplevede i mine starter med den i denne sæson, at den med den rette chauffør kan matche de mandskaber, som i dag i firhjulstrukne biler kæmper om Dansk Super Rally. Swift R+-raceren bliver til næste år placeret i den såkaldte prototypeklasse, og biler herfra kan også kæmpe med om Dansk Super Rally. Da jeg ikke har planer om selv at køre en fuld DM-sæson, er det bedre, at Kenneth og Mette kører i bilen og gør et forsøg på at vinde det generelle Danmarksmesterskab.”

Kenneth Madsen/Mette Felthaus er ikke det eneste hold fra Suzuki Motorsport, som skal køre en fuld DM-sæson i 2020. Det skal såvel Jacob Madsen/Line Nedergaard (Ruds Vedby/Fårvang) som Allan Kirkegaard/Mathilde Ladefoged (Ruds Vedby/Aarhus) også.


Tre hurtige herrer, som kører fuld DM-sæson i 2020 - Fra venstre Jacob Madsen, Allan Kirkegaard og Kenneth Madsen.
(Foto: Suzuki Motorsport)

Jacob Madsen/Line Nedergaard fortsætter i den Suzuki Swift Kitcar, som de startede med i sæsonens tre sidste DM-rallyer. Selv om de ikke havde deltaget i forårssæsonen, kørte de sig med tre klassesejre i efterårets tre DM-løb ind på bronzepladsen i kampen om Danmarksmesterskabet. Nu går de efter at blive Danmarksmestre i klasse 3 for tunede rallybiler op til 1.600 cm3.

Allan Kirkegaard/Mathilde Ladefoged kørte i den forgangne sæson udvalgte løb i deres tilsvarende Suzuki Swift Kitcar. Makkerparret kørte sig blandt andet i efteråret til en flot fjerdeplads blandt 19 startende ved Rally Roskilde, og de satser på at kunne fortsætte de gode takter i 2020-sæsonen.

Suzuki Motorsport


Læs mere om:
  • Anders Lysen
  • Kenneth Madsen
  • Mette Felthaus
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: