Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Speedway

Etheridge vender tilbage til Vikings

Speedway 
15/11/19 

Australske Jye Etheridge bliver C-kører for Esbjerg Vikings i den kommende sæson, hvor han glæder sig til at optræde mere for holdet, som han også repræsenterede i 2018.
 

Den danske stamme er allerede på plads hos sølvvinderne fra Esbjerg Vikings, og den nu bliver nu krydret med det første spændende udenlandske navn i skikkelse af Jye Etheridge, som har stået på ønskelisten et godt stykke tid. Den unge australier var en del af holdet i 2018, hvor han gav prøver på sit talent, og det har holdleder Tom Paarup Madsen set frem til at arbejde videre med lige siden.

- Han vender tilbage til os efter et års fravær, og han viste noget spændende, sidst han var her. Vi ville faktisk gerne have haft ham med i år også, men nu er han kategoriseret som C-kører igen, og så passer tingene sammen i forhold til vores hold. Han er stadig en ung kører, som er på vej op, men han har kørt i de bedste rækker i England, og vi tror på, at han kan komme ind og gøre en forskel. Det er absolut en af bedre kørere i C-kategorien, og selvom han som alle andre skal kæmpe for sin plads, så er det en kører, vi forventer os en del af, lyder det fra Tom Paarup Madsen, som får selskab i ryttergården af en kører, som på alle måder jagter et gennembrud i den danske liga.

- Jeg er glad for at være tilbage i Esbjerg, hvor klubben tog sig godt af mig i 2018, hvor jeg kørte et par matcher for dem. Det var en ”no brainer” at vende tilbage, da jeg fik chancen, og jeg vil køre meget mere udenfor England næste sæson. Jeg fortsætter også i de engelske ligaer, men forhåbentligt kan vi tage et skridt mere med Esbjerg Vikings, og så må vi se, om ikke vi også kan tage et skridt mere på podiet, så vi kommer op på den øverste plads, kommer det lunt fra den sympatiske australier.

Esbjerg Vikings