Siden sidst
Ingen succes til Kevin
På trods af en ny helhjertet indsats fra Kevin Magnussen blev Japans Grand Prix på Suzuka-banen ikke til succes for danskeren. Haas F1 Team havde ikke farten i løbstrim.
Slutkørt i USA
Sidste afdeling af IMSA WeatherTech SportscarChampionship blev lørdag afviklet på Road Atlanta, i form af Petit Le Mans.
Efter de 10 timer på banen kom Jan Magnussen og Garcia/Rockenfeller (Corvette) over målstregen på fjerdepladsen i GT LM. Klassen blev vundet af Porsche; samlet sluttede Jan og Antonio Garcia på tredjepladsen.
I GT D kom Christina Nielsen i mål på syvendepladsen for Meyer Shank Racing, og samlet sluttede hun P14 i klassen.
Jan Magnussen undervejs i Petit Le Mans 2019 (Foto: Richard Prince)
Slutkørt for Nicolai og Frederik
Nicolai Kjærgaard og Frederik Schandorff deltog på Monza i sidste runde af hhv. Euroformula Open og European GT Open. Nicolai sluttede samlet som P7 i Euroformula og Frederik P2 i klassen for Pro/Am. i GT Open.
Rossel mester
Finalen i årets Super GT-mesterskab blev afviklet i regn og blæst på Padborg Park søndag. Samlet vinder blev Kevin Rossel foran Ole Petersen og Mikkel Mac.
Kevin Rossel på Padborg Park 2019 (Foto: Henning Smed)
Podieplads til Isaac
Den årlige RoK Cup Superfinal blev afviklet den forgangne weekend, og blev en stor succes for danske Isaac Jacobsen. Roskilde-køreren kørte over stregen som nr. 3 i finalen og måtte således en tur på podiet efter en velfortjent pokal.
Også Mads Rasmussen nåede finalen og kom i mål som nr. 10. Løbet blev kørt på banen South Garda i Italien.
Det sker
Frederiks fejring
Frederik Vesti sikrede sig som bekendt sejren i FIA Regional Championship allerede i næstsidste runde. Sidste løbsweekend køres næste weekend på Monza, og den unge sydjyde kan derfor gå til sagen uden nerver. Det er foreløbig blevet til 12 sejre i 2019!
Følg med på www.f3regional.com
|